Bibelen / Salme 109 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Salme 109

  1.  Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
  2.  Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig
      til med Løgntunge,
  3.  med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
  4.  til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel
      Bøn;
  5.  de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

  6.  Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans
      højre,
  7.  lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
  8.  hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
  9.  hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
 10.  hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
 11.  Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans
      Gods;
 12.  ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
 13.  hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
 14.  lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders
      Synd slettes ud,
 15.  altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af
      Jorden,
 16.  fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte
      den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
 17.  han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede
      han ikke, den blive ham fjern!
 18.  Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i
      hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
 19.  den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
 20.  Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt
      mod min Sjæl.

 21.  Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og
      Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
 22.  Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
 23.  som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes
      jeg ud;
 24.  af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
 25.  til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
 26.  Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
 27.  så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
 28.  Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til
      Skamme, din Tjener glæde sig;
 29.  lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
 30.  Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i
      Mængden;
 31.  thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der
      dømmer hans Sjæl.