- Project Runeberg -  Bibelen /
Salme 140

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Salme 140

  2.  Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod
      Voldsmænd,
  3.  der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
  4.  De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber.
      - Sela.
  5.  Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod
      Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald.
  6.  Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for
      min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela.
  7.  Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min
      tryglende Røst!
  8.  HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på
      Stridens Dag.
  9.  Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have
      Fremgang!
 10.  Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem
      selv!
 11.  Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de
      op!
 12.  Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden
      Slag i Slag!
 13.  Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige
      Ret.
 14.  For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit
      Åsyn.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:06 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_e0.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free