Bibelen / Prædikeren 6 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Prædikeren 6

  1.  Der er et Onde, jeg så under Solen, og som tynger Menneskene
      hårdt:
  2.  Når Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, så han intet savner
      af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde
      det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem
      Lidelse.
  3.  Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans
      Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så
      siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;
  4.  thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i
      Mørke dølges dets Navn;
  5.  og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en
      Grav; det hviler bedre end han.
  6.  Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon
      ikke alle farer sammesteds hen?

  7.  Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult
      aldrig.
  8.  Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme,
      der ved at vandre for de levendes Øjne?
  9.  Bedre at se med sine Øjne end higende Attrå. Også det er Tomhed
      og Jag efter Vind.

 10.  Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides
      i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gå i Rette
      med ham, der er den stærkeste.
 11.  Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad
      gavner de Mennesket?
 12.  Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af
      tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et
      Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?