- Project Runeberg -  Bibelen /
Højsangen 3

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Højsangen 3

  1.  På mit Leje om Natten søgte jeg ham, som min Sjæl har kær, jeg
      søgte, men fandt ham ikke.
  2.  "Så står jeg op og går om i Byen, om På dens Gader og Torve og
      søger ham, som min Sjæl har kær. "Jeg søgte, men fandt ham ikke.
  3.  Vægterne, som færdes i Byen, traf mig: "Så I mon ham, som min
      Sjæl har kær?"
  4.  Knap var jeg kommet forbi dem, så fandt jeg ham, som min Sjæl
      har kær; jeg greb ham og slap ham ikke, før jeg fik ham ind i
      min Moders Hus, i hendes Kammer, som fødte mig.
  5.  Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens
      Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker
      det selv!

  6.  Hvad er det, som kommer fra Ørkenen i Støtter af Røg, omduftet
      af Myrra og Røgelse, alskens Vellugt?
  7.  Se, det er Salomos Bærestol, omgivet af tresindstyve Helte,
      Israels Helte,
  8.  alle med Sværd i Hånd, oplærte til Krig, hver med sit Sværd ved
      Lænd mod Nattens Rædsler.
  9.  Kong Salomo laved sig en Bærekarm af Træ fra Libanon,
 10.  gjorde dens Støtter af Sølv, dens Arme af Guld; i Midten er
      Ibenholt indlagt, Sædet er Purpur.
 11.  Jerusalems Døtre, gå ud og se på Kong Salomo, på Kronen, hans
      Moder kroned ham med på hans Brudefærds Dag, hans Hjertens
      Glædes Dag!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:07 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/22_03.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free