- Project Runeberg -  Bibelen /
Esajas 15

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Esajas 15

  1.  Et udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med
      Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab.
  2.  Dibons Datter går op på Høje for at græde, oppe på Nebo og
      Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt skæg skåret
      af,
  3.  på Gader og oppe på Tage bærer de Sæk, på Torvene jamrer de
      alle, opløst i Gråd.
  4.  Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver
      Moabs Lænder, dets Sjæl er i Vånde.
  5.  Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til
      Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luthiths
      Skråning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig;
  6.  Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet
      svinder, Grønt er der ikke.
  7.  Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over
      Vidjebækken.
  8.  Ak, Nødråbet omspænder Moabs Land, dets Jamren når til Eglajim
      og Be'er-Elim;
  9.  thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over
      Dimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:07 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/23_15.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free