- Project Runeberg -  Bibelen /
Esajas 17

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Esajas 17

  1.  Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus går ud af Byernes Tal og
      bliver til Sten og Grus;
  2.  dets Stæder forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrer
      sig uden at skræmmes.
  3.  Det er ude med Efraims Værn, Damaskus's Kongedømme, Arams Rest;
      det går dem som Israels Sønners Herlighed, lyder det fra
      Hærskarers HERRE.
  4.  Og det skal ske på hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed,
      Huldet på hans Krop svinder hen;
  5.  det skal gå som når Høstkarlen griber om Korn og hans Arm skærer
      Aksene af, det skal gå, som når Aksene samles i Refaims Dal.
  6.  En Efterslæt levnes deraf, som når Olietræets Frugt slås ned, to
      tre Bær øverst i Kronen, fire fem på Frugttræets Grene, så lyder
      det fra HERREN, Israels Gud.
  7.  På hin Dag skal Menneskene se hen til deres Skaber, og deres
      Øjne skal skue hen til Israels Hellige;
  8.  og de skal ikke se hen til Altrene, deres Hænders Værk, eller
      skue hen til, hvad deres Fingre har lavet, hverken til
      Asjerastøtterne eller Solstøtterne.
  9.  På hin Dag ligger dine Byer forladt som de Tomter, Hivviter og
      Amoriter forlod for Israels Børn; og Landet skal blive en Ørk.
 10.  Thi du glemte din Frelses Gud, slog din Tilflugtsklippe af
      Tanke. Derfor planter du yndige Plantninger og sætter fremmede
      Skud;
 11.  hver Dag får du din Plantning i Vækst, hver Morgen dit Skud i
      Blomst - indtil Høsten på Sotens, den ulægelige Smertes Dag.
 12.  Hør Bulder af mange Folkeslag! De buldrer som Havets Bulder.
      Drøn af Folkefærd! De drøner som vældige Vandes Drøn.

 13.  Folkefærdene drøner som Drønet af mange Vande. Men truer han ad
      dem, flygter de bort, vejres hen som Avner på Bjerge for Vinden,
      som hvirvlende Løv for Stormen.
 14.  Ved Aftenstid kommer Rædsel; før Morgen gryr, er de borte. Det
      er vore Plyndreres Del, det er vore Ransmænds Lov


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:07 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/23_17.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free