- Project Runeberg -  Bibelen /
Esajas 23

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Esajas 23

  1.  Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i
      Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.
  2.  Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis
      Sendebud for over Havet,
  3.  de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding
      Alverdens Varer.
  4.  Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg
      fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!"
  5.  Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag
      over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!
  7.  Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den
      viden om som Gæst?
  8.  Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var
      Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?
  9.  Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al
      Stolthed, al Jordens Adel.
 10.  Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!
 11.  Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk
      for at jævne Kana'ans Fæstninger.
 12.  Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru,
      Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej
      finde Hvile!"
 13.  Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste
      dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.
 14.  Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!

 15.  På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som
      i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal
      det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:
 16.  Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på
      Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"
 17.  Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det
      skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den
      vide Jord.
 18.  Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke
      gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skal
      dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/23_23.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free