- Project Runeberg -  Bibelen /
Esajas 26

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Esajas 26

  1.  På hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En stærk Stad
      har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk.
  2.  Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer på Troskab,
  3.  hvis Sind er fast, som vogter på Fred, thi det stoler på dig.
  4.  Stol for evigt på HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.
  5.  Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By,
      styrter den til Jorden, lægger den i Støvet.
  6.  De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.

  7.  Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej.
  8.  Ja, vi venter dig, HERRE, på dine Dommes Sti; til dit Navn og
      dit Ry står vor Sjæls Attrå.
  9.  Min Sjæl attrår dig om Natten, min Ånd i mit indre søger dig.
      Thi når dine Domme rammer Jorden, lærer de; som bor på Jorderig,
      Retfærd.
 10.  Vises der Nåde mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i
      Rettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENs Højhed.
 11.  HERRE, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam
      se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!
 12.  HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde
      du for os.
 13.  HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit
      Navn alene priser vi.
 14.  Døde bliver ikke levende, Dødninger står ikke op; derfor
      hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde
      om dem.
 15.  Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort
      Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser.
 16.  HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din
      Tugtelse var over dem.
 17.  Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig
      i Veer, således fik vi det, HERRE, fra dig.
 18.  Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser
      vi ikke og Jordboere fødes ikke til Verden.
 19.  Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstå; de, som
      hviler i Støvet, skal vågne og juble. Thi en Lysets bug er din
      Dug, og Jorden giver Dødninger igen.

 20.  Mit Folk, gå ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig
      skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.
 21.  Thi HERREN går ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes
      Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine
      dræbte.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/23_26.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free