- Project Runeberg -  Bibelen /
Esajas 37

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Esajas 37

 22.  Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren
      Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til
      Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.  37,1 Da Kong
      Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk
      og gik ind i HERRENs Hus.
  2.  Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og
      Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's
      Søn,
  3.  for at sige til ham: "Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens
      og Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes,
      men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
  4.  Dog vil HERREN din Gud måske høre, hvad Rabsjake har sagt, han,
      som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at håne den
      levende Gud, og måske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN
      din Gud har hørt gå derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er
      tilbage!"
  5.  Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
  6.  sagde han til dem: "Således skal I svare eders Herre: Så siger
      HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens
      Trælle har hånet mig med!
  7.  Se, jeg vil indgive ham en Ånd, og han skal få en Tidende at
      høre, så han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land
      vil jeg fælde ham med Sværdet!"

  8.  Rabsjake vendte så tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at
      belejre Libna, thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra
      Lakisj.

  9.  Så fik han Underretning: om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var
      rykket ud for at angribe ham, og han sendte Sendebud til Ezekias
      og sagde:
 10.  "Således skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,
      som du slår din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem
      ikke skal gives i Assyrerkongens Hånd!
 11.  Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle
      Lande, hvorledes de har lagt Band på dem og du skulde kunne
      undslippe!
 12.  De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og
      Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
 13.  Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,
      Sefarvajim, Hena og Ivva?"

 14.  Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læst
      det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs Åsyn.
 15.  Derpå bad Ezekias den Bøn for HERRENs Åsyn:
 16.  "Hærskarers HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne,
      du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen
      og Jorden!
 17.  Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, åbn dine Øjne, HERRE, og se!  Læg
      Mærke til alle de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den
      levende Gud!
 18.  Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort alle
      de Folk og deres Lande
 19.  og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun
      Menneskehænders Værk af Træ eller Sten; derfor kunde de ødelægge
      dem.
 20.  Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hånd, så alle Jordens
      Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"

 21.  Så sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: "Så
      siger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angående Assyrerkongen
      Sankerib har jeg hørt!"
 22.  Således lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun håner, hun
      spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster på
      Hovedet ad dig!
 23.  Hvem har du hånet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst?
      Til Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!
 24.  Ved dine Trælle håned du HERREN og sagde: "Med mine talløse
      Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg
      fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem
      til dets øverste Raststed, dets Havers Skove.
 25.  Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg
      over Ægyptens Strømme!"
 26.  Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde
      det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du Gjorde murstærke
      Byer til øde Stenhobe
 27.  mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset
      på Marken, det spirende Grønne, som Græs på Tage, som Mark for
      Østenvinden.
 28.  Jeg ser, når du rejser og sætter dig, ved, når du går og kommer.
 29.  Fordi du raser imod mig, din Trods bar nået mit Øre, lægger jeg
      Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen,
      du kom!

 30.  Og dette skal være dig Tegnet: I År skal man spise, hvad der
      såed sig selv, og Året derpå, hvad der skyder af Rode, tredje År
      skal man så og høste, plante Vin og nyde dens Frugt.
 31.  Den, bjærgede Rest af Judas Hus slår atter Rødder forneden og
      bærer sin Frugt foroven;
 32.  thi fra Jerusalem udgår en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.
      Hærskarers HERREs Nidkærhed virker dette.

 33.  Derfor, så siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej
      komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde
      eller opkaste Vold imod den;
 34.  ad Vejen, han kom, skal han gå igen, i Byen her skal han ej
      komme ind så lyder det fra HERREN.
 35.  Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids
      Skyld!

 36.  Så gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000
      Mand; og se, næste Morgen tidlig lå de alle døde.
 37.  Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i
      Nineve.
 38.  Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog hans Sønner
      Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de
      flygtede til Ararats Land: og hans Søn Asarhaddon blev Konge i
      hans Sted.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/23_37.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free