- Project Runeberg -  Bibelen /
Esajas 50

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Esajas 50

  1.  Så siger HERREN: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med
      hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig,
      så jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Brøde solgtes I, for
      eders Synd blev eders Moder sendt bort.
  2.  Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg
      kaldte? Er min Hånd for kort til af udfri, har jeg ingen Kraft
      til at redde? Ved min Trussel udtørrer jeg Havet, Strømme gør
      jeg til Ørk, så Fiskene rådner af Mangel på Vand og dør af
      Tørst;
  3.  jeg klæder Himlen i sort og hyller den ind i Sæk.

  4.  Den Herre HERREN gav mig Lærlinges Tunge, at jeg skulde vide at
      styrke de trætte med Ord; han vækker hver Morgen mit Øre, han
      vækker det til at høre, som Lærlinge hører.
  5.  Den Herre HERREN åbnede mit Øre, og jeg stred ikke imod, jeg
      unddrog mig ikke;
  6.  min Ryg bød jeg frem til Hug, mit Skæg til at rives, mit Ansigt
      skjulte jeg ikke for Hån og Spyt.
  7.  Mig hjælper den Herre HERREN, så jeg ikke beskæmmes; jeg gør
      derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme.
  8.  Min Retfærdiggører er nær; lad os mødes, om nogen vil Strid; om
      nogen vil trætte med mig, så træde han hid!
  9.  Se, den Herre HERREN hjælper mig, hvo vil fordømme mig? Se, alle
      slides op som en Klædning, Møl fortærer dem.

 10.  Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver,
      som vandrer i Mørke og uden Lys; han stole på HERRENs Navn, søge
      Støtte hos sin Gud!
 11.  Alle I, som optænder Ild og sætter Pile i Brand, gå ind i eders
      brændende Ild, i Pilene, I tændte! Fra min Hånd skal det ramme
      eder, i Kval skal I ligge.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/23_50.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free