Bibelen / Esajas 58 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Esajas 58

  1.  Råb højt spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen,
      forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!
  2.  Mig søger de Dag efter Dag og ønsker at kende mine Veje, som var
      de et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt
      ret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:
  3.  "Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?"
      Se, I driver Handel, når I faster, og pisker på Arbejdsflokken.
  4.  Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I
      faster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i det
      høje.
  5.  Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig?
      At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder
      du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?
  6.  Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker. at løsne
      Ågets Bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Åg,
  7.  at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus,
      at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine
      Landsmænd.
  8.  Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit
      Sår, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENs Herlighed slutter
      Toget.
  9.  Da svarer HERREN, når du kalder; på dit Råb er hans Svar: "Her
      er jeg!" Fjerner du Åget fra din Midte, holder op at tale ondt
      og pege Fingre,
 10.  rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl,
      skal dit Lys stråle frem i Mørke, dit Mulm skal blive som
      Middag;
 11.  HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt,
      og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som
      rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.
 12.  Da bygges på ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da
      kaldes du "Murbrudsbøder", "Genskaber af farbare Veje".

 13.  Varer du din Fod på Sabbatten, så du ej driver Handel på min
      Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENs Helligdag
      ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og
      unyttig Snak,
 14.  da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over Landets
      Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENs Mund har talet.