Bibelen / Esajas 59 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Esajas 59

  1.  Se, for kort til at frelse er ej HERRENs Arm, Hans Øre er ikke
      for sløvt til at høre.
  2.  Eders Brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders
      Synder skjuler hans Åsyn for jer, så han ikke hører.
  3.  Eders Hænder er jo sølet at Blod, eders Fingre sølet af Brøde;
      Læberne farer med Løgn, Tungen taler, hvad ondt er.
  4.  Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man
      stoler på tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.
  5.  Slangeæg ruger de ud, og Spindelvæv er, hvad de væver. Man dør,
      hvis man spiser et Æg, en Øgle kommer frem, hvis det knuses.
  6.  Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvad
      de laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;
  7.  deres Fødder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod;
      deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de færdes, er Vold og Våde;
  8.  de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gør
      sig krogede Stier; Fred kender ingen, som træder dem.
  9.  Derfor er Ret os fjern, og Retfærd når os ikke; vi bier på Lys
      se, Mørke, på Dagning, men vandrer i Mulm;
 10.  vi famler langs Væggen som blinde, famler, som savnede vi Øjne,
      vi snubler ved Middag som i Skumring, er som døde i vor
      kraftigste Alder;
 11.  vi brummer alle som Bjørne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier
      forgæves på Ret, på Frelse, den er os fjern.
 12.  Thi du ser; vore Synder er mange, vor Brøde vidner imod os: ja,
      vi har vore Synder for Øje, vi kender såvel vor Skyld:
 13.  Vi faldt fra og fornægtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud,
      vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremførte Løgne fra Hjertet.
 14.  Retten trænges tilbage, Retfærd står i det fjerne, thi Sandhed
      snubler på Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;
 15.  Sandhedens Plads står tom, og skyr man det onde, flås man. Og
      HERREN så til med Harme, fordi der ikke var Ret;
 16.  han så, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb
      ind. Da kom hans Arm ham til Hjælp, hans Retfærd, den stod ham
      bi;
 17.  han tog Retfærds Brynje på, satte Frelsens Hjelm på sit Hoved,
      tog Hævnens Kjortel på og hylled sig i Nidkærheds Kappe.
 18.  Han gengælder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengæld mod
      Fjender, mod fjerne Strande gør han Gengæld,
 19.  så HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol står
      op. Thi han kommer som en indestængt Flom, der drives af HERRENs
      Ånde.
 20.  En Genløser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder
      det fra HERREN.
 21.  Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min Ånd, som er over
      dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige
      fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger
      HERREN, fra nu og til evig Tid.