- Project Runeberg -  Bibelen /
Esajas 62

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Esajas 62

  1.  For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile
      før dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets
      Frelse.
  2.  Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et nyt Navn
      giver man dig, som HERRENs Mund skal nævne.
  3.  Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs Hånd, et kongeligt
      Hovedbind i Hånden på din Gud.

  4.  Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej,
      "Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". Thi
      HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes.
  5.  Som Ynglingen ægter en Jomfru, så din Bygmester dig, som Brudgom
      glædes ved Brud, så din Gud ved dig.
  6.  Jeg sætter Vægtere på dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag
      eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro
  7.  og lad ham ikke i Ro, før han bygger Jerusalem, før han får
      gjort Jerusalem til Pris på Jorden.
  8.  HERREN svor ved sin højre, sin vældige Arm: Jeg giver ej mer
      dine Fjender dit Korn til Føde; Mosten, du sled for, skal
      Udlandets Sønner ej drikke;
  9.  nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker,
      skal drikke i min hellige Forgård.

 10.  Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg
      Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!
 11.  Se, HERREN lader det høres til Jordens Ende: Sig til Zions
      Datter: "Se, din Frelse kommer, se, hans Løn er med ham, hans
      Vinding foran ham!"
 12.  De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genløste, og du: den
      søgte, en By, som ej er forladt.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/23_62.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free