Bibelen / Jeremias 2 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Jeremias 2

  1.  HERRENs Ord kom til mig således:
  2.  Gå hen og råb Jerusalem i Ørene: Så siger HERREN: Jeg mindes din
      Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i
      Ørkenen, et Land, hvor der ikke sås;
  3.  Israel var helliget HERREN, hans Førstegrøde, alle, som åd det,
      måtte bøde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.

  4.  Hør HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus:
  5.  Så siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de
      gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev
      tomme?
  6.  De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten og
      ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og
      Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?"
  7.  Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt
      og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min
      Arvelod vederstyggelig.
  8.  Præsterne spurgte ikke: "Hvor er HERREN?" De, der syslede med
      Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne
      profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.
  9.  Derfor må jeg fremdeles gå i Rette med eder, lyder det fra
      HERREN, og med eders Sønners Sønner må jeg gå i Rette.

 10.  Drag engang over til Kittæernes Strande og se efter, send Bud
      til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet
      før!
 11.  Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og så er de endda
      ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin Ære bort for det, der
      intet gavner.
 12.  Gys derover, I Himle, Skræk og Rædsel gribe eder, lyder det fra
      HERREN;
 13.  thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende
      Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne
      Cisterner, der ikke kan holde Vand.

 14.  Er Israel da en Træl, en hjemmefødt Træl? Hvorfor er han blevet
      til Bytte?
 15.  Løver brøler imod ham med rungende Røst; hans Land har de gjort
      til en Ørk, hans Byer er brændt, så ingen bor der.
 16.  Selv Nofs og Takpankes's Sønner afgnaver din Isse.
 17.  Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra
      HERREN din Gud.
 18.  Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal
      du nu til Assur og drikke af Floden?

 19.  Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se,
      hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt
      for mig findes ikke hos dig, så lyder det fra Herren, Hærskarers
      HERRE.
 20.  Thi længst har du brudt dit Åg og sprængt dine Bånd. Du siger:
      "Ej vil jeg tjene!" Nej, Skøgeleje har du på hver en Høj, under
      alle de grønne Træer.
 21.  Som en Ædelranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor
      kunde du da blive Vildskud, en uægte Ranke?
 22.  Om du end tor dig med Lud og ødsler med Sæbe, jeg ser dog din
      Brødes Snavs, så lyder det fra HERREN.
 23.  Hvor kan du sige: "Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig
      ikke!" Se på din Færd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let
      Kamelhoppe, løbende hid og did,
 24.  et Vildæsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft,
      hvo tæmmer dens Brunst? At søge den trætter ingen, den findes i
      sin Måned.
 25.  Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Tørst! Dog siger du:
      "Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde
      mig til."
 26.  Som Tyven får Skam, når han gribes, så Israels Hus, de, deres
      Konger og Fyrster, Præster og Profeter,
 27.  som siger til Træ: "Min Fader!" til Sten: "Du har født mig." Thi
      Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i
      Ulykkestid: "Stå op og frels os!"
 28.  Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem stå
      op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er
      dine Guders, Juda.
 29.  Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig,
      lyder det fra HERREN.
 30.  Forgæves slog jeg eders Børn, de tog ikke ved Lære, som hærgende
      Løve fortærede Sværdet Profeterne.
 31.  Du onde Slægt, så mærk jer dog HERRENs Ord! Har jeg været en Ørk
      for Israel, et bælgmørkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger:
      "Vi går, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig."
 32.  Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Bælte? Og mig har mit
      Folk dog glemt i talløse Dage.
 33.  Hvor snildt du dog går til Værks for at søge dig Elskov! Du
      vænned dig derfor også til ondt i din Færd.
 34.  Endog findes Blod på dine Hænder af fattige, skyldfri Sjæle,
      Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men på alle disse.
 35.  Og du siger: "Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra
      mig." Se, med dig går jeg i Rette, da du siger: "Jeg har ikke
      syndet."
 36.  Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal også
      få Skam af Ægypten, som du fik det af Assur;
 37.  også derfra skal du gå med Hænder på Hoved, thi HERREN har
      forkastet dine Støtter, de båder dig intet.