Bibelen / Jeremias 5 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Jeremias 5

  1.  Løb i Jerusalems Gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets
      Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som øver Retfærd,
      lægger Vind på Sandhed, så jeg kan tilgive dem.
  2.  Siger de: "Så sandt HERREN lever", sværger de falsk.
  3.  HERRE, dine Øjne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte
      sig ikke; du lagde dem øde, de vilde ej tage ved Lære, gjorde
      Ansigtet hårdere end Flint, vilde ej vende om.
  4.  Da tænkte jeg: "Det er kun Småfolk, Dårer er de, thi de kender
      ej HERRENs Vej, deres Guds Ret;
  5.  jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da
      HERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde sønderbrudt Åget,
      sprængt deres Bånd.
  6.  Derfor skal en Løve fra Skoven slå dem, en Ulv fra Ødemarken
      hærge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som går derfra,
      rives sønder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.
  7.  Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Sønner forlod mig og svor ved
      Guder, som ikke er Guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog
      sig ned i Skøgens Hus;

  8.  de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens
      Hustru.

  9.  Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra HERREN, skal ikke
      min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?
 10.  Stig op på dets Mure, læg øde, men ikke helt! Ryk Rankerne op,
      thi HERREN tilhører de ikke.
 11.  Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, så
      lyder det fra HERREN.
 12.  De fornægter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommer
      ej over os, vi skal ikke se Sværd og Hunger;
 13.  Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet må
      ramme dem selv!"
 14.  Derfor, så siger HERREN, Hærskarers Gud: Fordi I siger dette
      Ord, se, derfor gør jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette
      Folk til Brænde, som Ild skal fortære.
 15.  Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus,
      så lyder det fra HERREN, et Folk, som er stærkt, et Folk fra
      Fortids Dage, et Folk, hvis Mål du ej kender, hvis Tale du ikke
      fatter;
 16.  som en åben Grav er dets kogger, de er alle Kæmper;
 17.  det skal æde dit Korn og dit Brød, det skal æde dine Sønner og
      Døtte, det skal æde dit Småkvæg og Hornkvæg, det skal æde din
      Vinstok og dit Figentræ; med Sværd skal de lægge dine Fæstninger
      øde, dem, som du stoler på.

 18.  Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette
      eder.
 19.  Og når de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?"
      sig så til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i
      eders Land, således skal I tjene som fremmede i et Land, der
      ikke er eders."

 20.  Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgør det i Juda:
 21.  Hør dette, du tåbelige Folk, som er uden Forstand, som har Øjne,
      men ikke ser, og Ører, men ikke hører:
 22.  Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bæve for mit
      Åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grænse, et evigt Skel,
      som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det
      intet; om end dets Bølger larmer, kan de ikke overskride det.

 23.  Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra
      og gik bort.
 24.  De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som
      giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer
      os Ugerne, da der skal høstes."
 25.  Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder
      det gode.

 26.  Thi der findes gudløse i mit Folk; de ligger på Lur, som
      Fuglefængere dukker de sig; de sætter Fælder, de fanger
      Mennesker.
 27.  Som et Bur er fuldt af Fugle, således er deres Huse fulde af
      Svig; derfor blev de store og rige.
 28.  De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde Ord; de
      hævder ikke den faderløses Ret, at det måtte gå dem vel, og
      hjælper ikke de fattige til deres Ret.
 29.  Skulde jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min
      Sjæl da ikke tage Hævn over sligt et Folk?
 30.  Gyselige, grufulde Ting går i Svang i Landet;
 31.  Profeterne profeterer Løgn, Præsterne skraber til sig, og mit
      Folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når Enden kommer?