- Project Runeberg -  Bibelen /
Jeremias 7

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jeremias 7

  1.  Det Ord som kom til Jeremias fra Herren
  2.  Stå hen i Porten til HERRENs Hus og udråb dette Ord: Hør HERRENs
      Ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse Porte for at tilbede
      HERREN!
  3.  Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og
      eders Gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette Sted.
  4.  Stol ikke på den Løgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs
      Tempel, HERRENs Tempel!
  5.  Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig øver
      Ret Mand og Mand imellem,
  6.  ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og Enken, ej
      heller udgyder uskyldigt Blod på dette Sted, ej heller til egen
      Skade holder eder til fremmede Guder, 7 så vil jeg til evige
      Tider lade eder bo på dette Sted i det Land, jeg gav eders
      Fædre.
  8.  Se, I stoler på Løgnetale, som intet båder.
  9.  Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde Offerild for Ba'al,
      holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til
 10.  og så kommer I og står for mit Åsyn i dette Hus, som mit Navn
      nævnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gøre alle disse
      Vederstyggeligheder.
 11.  Holder I dette Hus, som mit Navn nævnes over, for en Røverkule?
      Men se, også jeg har Øjne, lyder det fra HERREN.
 12.  Gå dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg først
      stadfæstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit
      Folk Israels Ondskabs Skyld.
 13.  Og nu, fordi I øver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN,
      og fordi I ikke vilde høre, når jeg årle og silde talede til
      eder, eller svare, når jeg kaldte på eder,
 14.  derfor vil jeg gøre med Huset, som mit Navn nævnes over, og som
      I stoler på, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fædre, ligesom
      jeg gjorde med Silo;
 15.  og jeg vil støde eder bort fra mit Åsyn, som jeg stødte alle
      eders Brødre bort, al Efraims Æt.

 16.  Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære klage
      og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke.
 17.  Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og på Jerusalems
      Gader?,,
 18.  Børnene sanker Brænde, Fædrene tænder Ild, og Kvinderne ælter
      Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde
      Drikofre for fremmede Guder og og krænke mig.
 19.  Mon det er mig, de krænker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig
      selv til deres Ansigters Skam?
 20.  Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme
      udgyder sig over dette Sted, over Folk og Fæ, over Markens Træer
      og Jordens Frugt, og den skal brænde uden at slukkes.

 21.  Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Læg eders Brændofre til
      eders Slagtofre og æd Kød!
 22.  Thi dengang jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke
      til dem eller bød dem noget om Brændoffer og Slagtoffer;
 23.  men dette bød jeg dem: "I skal høre min Røst, så vil jeg være
      eders Gud, og I skal være mit Folk; og I skal gå på alle de
      Veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel."
 24.  Men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de fulgte deres onde
      Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.
 25.  Fra den Dag eders Fædre drog ud af Ægypten, og til i Dag har jeg
      Dag efter Dag, årle og silde sendt eder alle mine Tjenere
      Profeterne;
 26.  men de hørte ikke og lånte ikke Øre; de gjorde Nakken stiv og
      øvede mere ondt end deres Fædre.
 27.  Når du siger dem alle disse Ord, hører de dig ikke, og kalder du
      på dem, svarer de dig ikke.

 28.  Sig så til dem: Det er det Folk, som ej hørte HERREN deres Guds
      Røst, det, som ej tog ved Lære; Sandhed er svundet, udryddet af
      deres Mund.
 29.  Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! Thi
      HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.

 30.  Thi Judas Sønner har gjort, hvad der er ondt i mine Øjne, lyder
      det fra HERREN; de har opstillet deres væmmelige Guder i Huset,
      som mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;
 31.  de har bygget Tofets Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at brænde
      deres Sønner og Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad
      aldrig var i min Tanke.
 32.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke
      mere skal sige Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen, og man
      skal jorde de døde i Tofet, fordi Pladsen ikke slår til.
 33.  Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til
      Æde, og ingen skal skræmme dem bort.
 34.  Og i Judas Byer og på Jerusalems Gader gør jeg Ende på Fryderåb
      og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal
      lægges øde.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/24_07.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free