- Project Runeberg -  Bibelen /
Jeremias 19

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jeremias 19

  1.  Således sagde HERREN: Gå hen og køb dig et krus hos
      pottemageren, tag nogle af Folkets og Præsternes Ældste med
  2.  og gå ud i Hinnoms Søns Dal ved Indgangen til Potteskårporten og
      udråb der de Ord, jeg taler til dig!
  3.  Du skal sige: Hør HERRENs Ord, Judas Konger og Jerusalems
      Borgere: Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg sender
      over dette Sted en Ulykke, så det skal ringe for Ørene på
      enhver, der hører derom,
  4.  fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og tændte
      Offerild der for andre Guder, som hverken de eller deres Fædre
      før kendte til, og Judas Konger fyldte dette Sted med skyldfries
      Blod,
  5.  og de byggede Baalshøjene for at brænde deres Børn i Ild som
      Brændofre til Baal, hvad jeg ikke havde påbudt eller talt om, og
      hvad aldrig var opkommet i min Tanke.
  6.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da dette Sted
      ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen.
  7.  Jeg gør Juda og Jerusalem rådvilde på dette Sted og lader dem
      falde for Sværdet for deres Fjenders Øjne og for deres Hånd, som
      står dem efter Livet, og jeg giver Himmelens Fugle og Jordens
      Dyr deres Lig til Føde.
  8.  Jeg gør denne By til Gru og Spot; alle, der komnmer forbi, skal
      grue og spotte over alle dens Sår.
  9.  Jeg lader dem æde deres Sønners og Døtres Kød, den ene skal æde
      den andens Kød under Belejringen og den Trængsel, deres Fjender
      og de, der står dem efter Livet, volder dem.
 10.  Knus så Kruset i de Mænds Påsyn, der følger med dig,
 11.  og sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg vil knuse dette
      Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, så det ikke kan
      heles igen. De døde skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at
      jorde på ikke slår til.
 12.  Således vil jeg gøre med dette Sted og dets indbyggere, lyder
      det fra HERREN, idet jeg gør denne By til et Tofet:
 13.  Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som Tofets
      Sted, alle de Huse, på hvis Tage de tændte Offerild for al
      Himmelens Hær og udgød Drikofre for andre Guder.

 14.  Derpå gik Jerenmias fra Tofet, hvorhen HERREN havde sendt ham
      for at profetere, og stod frenm i Forgården til HERRENs Hus og
      sagde til alt Folket:

 15.  Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, over denne By og
      alle Byerne, der hører til den, sender jeg al den Ulykke, jeg
      har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke hørte
      mine Ord.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:09 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/24_19.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free