Jeremias 22
1. Så siger Herren: Gå ned til Judas konges palads og tal dette Ord
2. og sig: Hør HERRENs Ord, Judas Konge, som sidder på Davids
Trone, du, dine Tjenere og dit Folk, som går ind ad disse Porte!
3. Så siger HERREN: Øv Ret og Retfærd, fri den, som er plyndret, af
Voldsmandens Hånd, undertryk ikke den fremmede, den faderløse og
Enken, øv ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod på dette Sted.
4. Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der sidder på
Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og
Heste, de, deres Tjenere og Folk:
5. Men hører I ikke disse Ord, så sværger jeg ved mig selv, lyder
det fra HERREN, at dette Hus skal lægges øde.
6. Thi så siger HERREN om Judas konges Palads: Et Gilead var du for
mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg gør dig til Ørk, til
folketomme Byer;
7. Hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit Værktøj, de skal
fælde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden.
8. Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og spørge hverandre:
"Hvorfor handlede HERREN således med denne store By?"
9. Og man skal svare: "Fordi de forlod HERREN deres Guds Pagt og
tilbad og dyrkede andre Guder."
10. Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drog
bort, thi han vender ej hjem, sit Fødeland genser han ikke.
11. Thi så siger HERREN om Josiass Søn, Kong Sjallum af Juda, der
blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette
Sted, skal ikke vende hjem igen:
12. men på det Sted, til hvilket de førte ham i Landflygtighed, skal
han dø, og han skal ikke gense dette Land.
13. Ve ham, der bygger Hus uden Retfærd, Sale uden Ret, lader
Landsmand trælle for intet, ej giver ham Løn,
14. som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale,"
som hugger sig Vinduer ud, klæder Væg med Cedertræ og maler det
rødt.
15. Er du Konge, fordi du brammer med Cedertræ? Din Fader, mon ikke
han spiste og drak og øvede Ret og Retfærd? Da gik det ham vel;
16. han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er
dette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN.
17. Men dit Øje og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde
skyldfries Blod, øve Undertrykkelse og Vold.
18. Derfor, så siger HERREN om Josiass Søn, kong Jojakim af Juda:
Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min Søster!" eller
grædes: "Ve min Herre, ve hans Herlighed!"
19. Et Æsels Jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden for
Jerusalems Porte.
20. Stig op på Libanon og skrig, løft Røsten i Basan, skrig fra
Abarim, thi knuste er alle dine kære.
21. Jeg taled dig til i din Tryghed, du nægted at høre; at overhøre
min Røst var din Skik fra din Ungdom.
22. For alle dine Hyrder skal Storm være Hyrde, i Fangenskab går
dine kære; da får du Skam og Skændsel for al din Ondskab.
23. Du, som bor på Libanon og bygger i Cedrene, hvor stønner du, når
Smerter kommer over dig, Veer som en fødendes!
24. Så sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om også Konja, Kong
Jojakim af Judas Søn, var en Seglring på min højre Hånd, jeg rev
ham bort.
25. Jeg giver dig i deres Hånd, som står dig efter Livet, i deres
Hånd, for hvem du ræddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og
Kaldæernes Hånd.
26. Jeg slynger dig og din Moder, som fødte dig, bort til et andet
Land, hvor I ikke fødtes, og der skal I dø;
27. men til det Land, deres Sjæle længes tilbage til, skal de ikke
vende hjem.
28. Er denne Konja da et usselt, sønderslået Kar, et Redskab, ingen
bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes
til et Land, de ikke kender?
29. Land, Land, Land, hør HERRENs Ord:
30. Så siger HERREN: Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, der
ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af
hans Afkom at sætte sig på Davids Trone og atter herske over
Juda.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:09 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/24_22.html