- Project Runeberg -  Bibelen /
Jeremias 28

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jeremias 28

  1.  Kong Zedekias af Judas fjerde regeringsår i den femte måned
      sagde Profeten Hananja, Azzurs Søn, fra Gibeon til mig i HERRENs
      Hus i Præsternes og alt Folkets Nærværelse:
  2.  "Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Jeg har sønderbrudt
      Babels Konges Åg.
  3.  Om to År fører jeg tilbage hertil alle HERRENs Huss Kar, som
      Kong Nebukadnezar af Babel tog herfra og førte til Babel;
  4.  og Jojakims Søn, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflygtige
      fra Juda, som kom til Babel, fører jeg tilbage hertil, lyder det
      fra HERREN; thi jeg sønderbryder Babels Konges Åg."
  5.  Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i Nærværelse af
      Præsterne og alt Folket, som stod i HERRENs Hus,
  6.  således: "Amen! Måtte HERREN gøre således og stadfæste, hvad du
      har profeteret, og føre HERRENs Huss Kar og alle de landflygtige
      fra Babel tilbage hertil!
  7.  Men hør dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket:
  8.  De Profeter, som levede før mig og dig fra Fortids Dage,
      profeterede mod mange Lande og mægtige Riger om krig, Hunger og
      Pest;
  9.  men når en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, HERREN
      virkelig har sendt, på at hans Ord går i Opfyldelse."
 10.  Så rev Profeten Hananja Ågstængerne af Profeten Jeremiass Hals
      og sønderbrød dem;
 11.  og Hananja sagde i alt Folkets Nærværelse: "Så siger HERREN:
      Således sønderbryder jeg om to År Kong Nebukadnezar af Babels Åg
      og tager det fra alle Folkenes Hals." Men Profeten Jeremias gik
      sin Vej.

 12.  Men efter at Profeten Hananja havde sønderbrudt Ågstængerne og
      revet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom HERRENs Ord til
      Jeremias således:
 13.  "Gå hen og sig til Hananja: Så siger HERREN: Du har sønderbrudt
      Ågstænger af Træ, men jeg vil lave Ågstænger af Jern i Stedet.
 14.  Thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Et Jernåg lægger jeg
      på alle disse Folks Hals, at de må trælle for Kong Nebukadnezar
      af Babel; de skal trælle for ham, selv Markens Vildt har jeg
      givet ham."
 15.  Så sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: "Hør, Hananja!
      HERREN har ikke sendt dig, og du har fået dette Folk til at slå
      Lid til Løgn.
 16.  Derfor, så siger HERREN: Se, jeg slænger dig bort fra Jordens
      Flade; du skal dø i År, thi du har prædiket Frafald fra HERREN."
 17.  Og Profeten Hananja døde samme År i den syvende Måned.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:09 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/24_28.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free