- Project Runeberg -  Bibelen /
Jeremias 33

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jeremias 33

  1.  Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endnu sad
      fængslet i Vagtforgården, således:
  2.  Så siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet han
      grundfæstede den, han, hvis Navn er HERREN:
  3.  Kald på mig, så vil jeg svare dig og kundgøre dig store og
      lønlige Ting, du ikke kender.
  4.  Thi så siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas
      Kongers Huse, som nedbrødes for at bruges til Volde og Mur,
  5.  da man gav sig til at stride imod Kaldæerne, og som fyldtes med
      Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for
      hvem jeg skjulte mit Åsyn for al deres Ondskabs Skyld:
  6.  Se, jeg vil lade Byens Sår heles og læges, og jeg helbreder dem
      og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed.
  7.  Jeg vender Judas og Israels Skæbne og opbygger dem som tilforn.
  8.  Jeg renser dem for al deres Brøde, med hvilken de syndede imod
      mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede
      og forbrød sig imod mig.

  9.  Byen skal blive til Glæde, til Pris og Ære blandt alle Jordens
      Folk; og når de hører om alt det gode, jeg gør den, skal de
      frygte og bæve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den
      times.
 10.  Så siger HERREN: På dette Sted, som I siger er ødelagt, uden
      Mennesker og Kvæg, i Judas Byer og på Jerusalems Gader, der er
      lagt øde, uden Mennesker og kvæg,
 11.  skal atter høres Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds
      Røst, Råb af Folk, som siger: "Tak Hærskarers HERRE; thi HERREN
      er god, og hans Miskundhed varer evindelig!" og som bringer
      Takoffer til HERRENs Hus; thi jeg vender Landets Skæbne, så det
      bliver som tilforn, siger HERREN.
 12.  Så siger Hærskarers HERRE: På dette ødelagte Sted, som er uden
      Mennesker og Kvæg, og i alle dets Byer skal der atter være
      Græsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;
 13.  i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins land,
      i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Småkvæget atter gå forbi
      under Tællerens Hånd, siger HERREN.
 14.  Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfylder den
      Forjættelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.
 15.  I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retfærds Spire fremspire
      for David, og han skal øve Ret og Retfærd i Landet.
 16.  I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal
      kalde det: HERREN vor Retfærdighed.
 17.  Thi så siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde
      på Israels Huss Trone.
 18.  Og Levitpræsterne skal aldrig fattes en Mand til at stå for mit
      Åsyn og frembære Brændoffer, brænde Afgrødeoffer og ofre
      Slagtoffer.

 19.  Og HERRENs Ord kom til Jeremias således:
 20.  Så siger HERREN Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, så det
      ikke bliver Dag og Nat, når Tid er inde,
 21.  da skal også min Pagt med min Tjener David brydes, så han ikke
      har nogen Søn til at sidde som Konge på sin Trone, og med
      Levitpræsterne, som tjener mig.
 22.  Som Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke måles,
      således vil jeg mangfoldiggøre min Tjener Davids Afkom og
      Leviterne, som tjener mig.

 23.  Og HERRENs Ord kom til Jeremias således:
 24.  Har du ikke lagt Mærke til, hvorledes dette Folk siger: "De to
      Slægter, HERREN udvalgte, har han forkastet!" Og de smæder mit
      Folk, fordi det i deres Øjne ikke 1ner er et Folk.
 25.  Så siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og
      Nat, givet Love for Himmel og Jord,
 26.  så vil jeg også forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og
      ikke af hans Afkom tage Herskere oer Abrabams, Isaks og Jakobs
      Afkom; thi jeg vender deres Skæbne og forbarmer mig over dem.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:09 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/24_33.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free