- Project Runeberg -  Bibelen /
Jeremias 37

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jeremias 37

  1.  Zedekias, Joasiases søn, blev konge Konjas, Jojakims søns sted,
      idet Kong Nebukadrezar af Babel satte ham til Konge i Judas
      Land.
  2.  Men han og hans Mænd og Landets Befolkning hørte ikke på de Ord,
      HERREN talede ved Profeten Jeremias.
  3.  Kong Zedekias sendte Jukal. Sjelemjas Søn, og Præsten Zefanja,
      Maasejas Søn, til Profeten Jeremias og lod sige: "Gå i Forbøn
      for os hos HERREN vor Gud!"
  4.  Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt Folket, thi man havde
      endnu ikke kastet ham i Fængsel.
  5.  Faraos Hær var rykket ud fra Ægypten; og da kaldæerne, som
      belejrede Jerusalem, fik Nys herom, var de brudt op fra
      Jerusalem.
  6.  Da kom HERRENs Ord til Profeten Jeremias således:
  7.  Så siger HERREN, Israels Gud: Således skal du sige til Judas
      Konge, som har sendt Bud til dig for at rådspørge mig: Se,
      Faraos Hær, som er rykket ud for at hjælpe eder, skal vende hjem
      til Ægypten;
  8.  og Kaldæerne skal vende tilbage og angribe denne By, indtage og
      afbrænde den.
  9.  Så siger HERREN: Når ikke eder selv ved at sige: "Kaldæerne
      drager bort fra os for Alvor!" Thi de drager ikke bort.
 10.  Ja, om, I så slog hele Kaldæernes Hær, der angriber eder, så der
      kun blev nogle sårede tilbage, hver i sit Telt, så skulde de stå
      op og afbrænde denne By.

 11.  Da Kaldæernes Hær var brudt op fra Jerusalem for Faraos Hær,
 12.  gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins Land og
      få en Arvelod iblandt Befolkningen.
  3.  Men da han kom til Benjaminsporten, var der en Vagthavende ved
      Navn Jirija, en Søn af Hananjas Søn Sjelemja, og han greb
      Profeten Jeremias og sagde: "Du vil løbe over til Kaldæerne."
 14.  Jeremias svarede: "Det er Løgn; jeg vil ikke løbe over til
      Kaldæerne."  Jirija vilde dog ikke høre ham, men greb ham og
      bragte ham til Fyrsterne;
 15.  og Fyrsterne vrededes på Jeremias, slog ham og lod ham bringe
      til Statsskriveren Jonatans Hus; thi det havde de gjort til
      Fængsel.
 16.  Således kom Jeremias i Fangehuset i kælderen; og der sad han en
      Tid lang.

 17.  Men Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente; og Kongen spurgte
      ham i al Hemmelighed i sit Palads: "Er der et Ord fra HERREN?"
      Jeremias svarede: "Ja, der er: Du skal overgives i Babels Konges
      Hånd."
 18.  Derpå sagde Jeremias til Kong Zedekias: "Hvad Synd har jeg gjort
      imod dig, dine Mænd og dette Folk, siden I har kastet mig i
      Fængsel?
 19.  Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, at
      Babels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land?
 20.  Så hør da, Herre Konge! Lad min Bøn nå dig og lad mig ikke
      bringe tilbage til Statsskriveren Jonatans Hus, af jeg ikke skal
      dø der!"
 21.  Da bød Kong Zedekias, at man skulde holde Jeremias i Varetægt i
      Vagtforgården; og der gaves ham daglig et Stykke Brød fra
      Bagerens Gade, indtil Brødet slap op i Byen. Således sad nu
      Jeremias i Vagtforgården.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:09 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/24_37.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free