Bibelen / Jeremias 44 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Jeremias 44

  1.  Det ord, som kom til Jeremias om alle de Judærere, der boede i
      Ægypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros:
  2.  Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I så selv al den Ulykke,
      jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu
      øde hen, og ingen bor i dem;
  3.  det er Straf for det onde, de gjorde, idet det krænkede mig ved
      at gå hen og tænde Offerild for og dyrke andre Guder, som
      hverken de eller deres Fædre før kendte til.
  4.  Jeg sendte årle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem,
      for at de skulde sige: "Gør dog ikke disse vederstyggelige Ting,
      som jeg hader!"
  5.  Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre dertil, så de
      omvendte sig fra deres Ondskab og hørte op med at tænde Offerild
      for andre Guder.
  6.  Derfor udgød min Vrede og Harme sig og luede op i Judas Byer og
      Jerusalems Gader, så de blev til Ødemark og Ørk, som de er den
      Dag i Dag.
  7.  Og nu, så siger HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor
      nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder Mænd og
      Kvinder, Børn og diende af Juda, så I ikke levner eder nogen
      Rest,
  8.  idet I krænker mig med eders Hænders Værker og tænder Offerild
      for andre Guder i Ægypten, hvor I kom hen for at bo som
      fremmede? Følgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et
      Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jordens Folk.
  9.  Har I glemt de onde Gerninger, eders Fædre og Judas Konger og
      Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og på Jerusalems
      Gader?
 10.  Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke
      efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders
      Fædre.
 11.  Derfor, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg har ondt
      i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda.
 12.  Og jeg tager Judas Rest, dem, som fik i Sinde at drage til
      Ægypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i Ægypten;
      de skal falde for Sværd og Hunger og omkomme, store og små; for
      Sværd og Hunger skal de dø og blive et Edens, Rædselens,
      Forbandelsens og Spottens Tegn.
 13.  Og jeg hjemsøger dem, der bor i Ægypten, som jeg bjemsøgte
      Jerusalem, med Sværd, Hunger og Pest.
 14.  Og af Judas Rest, dem, der kom til Ægypten for at bo der som
      fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, så han kan vende
      hjem til Judas Land, hvor de længes efter at bo igen; nej, ingen
      skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes.

 15.  Men alle Mændene, der vel vidste, at deres Kvinder tændte
      Offerild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en
      stor Klynge, og alt Folket, som boede i Ægypten, i Patros,
      svarede Jeremias:
 16.  "Det Ord, du har talt til os i HERRENs Navn, vil vi ikke høre;
 17.  nej, vi vil opfylde hvert Løfte; som er udgået af vor Mund, og
      tænde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for
      hende, som vi og vore Fædre, vore konger og Fyrster gjorde det i
      Judas Byer og på Jerusalems, Gader. Dengang havde vi Brød nok og
      var lykkelige og kendte ikke til Ulykke;
 18.  men fra den Stund vi hørte op med at tænde Offerild for
      Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel
      på alt og omkom ved Sværd og Hunger.
 19.  Og når vi tænder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder
      Drikofre for hende, mon det så er uden vore Mænds Vidende, at vi
      bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre
      for hende?"

 20.  Jeremias sagde til alt Folket, Mændene, Kvinderne og alt Folket,
      som havde svaret ham således:
 21.  "Mon ikke den offerild, som I, eders Fædre, eders Konger og
      Fyrster og Landets Befolkning tændte i Judas Byer og på
      Jerusalems Gader, randt HERREN i Hu og kom ham i Tanke?
 22.  HERREN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerninger og
      de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til
      Ørk, til et Rædselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag
      i Dag.
 23.  Fordi I tændte Offerild og syndede mod HERREN og ikke adlød
      HERRENs Røst eller fulgte hans Lov, Vedtægter og Vidnesbyrd,
      derfor ramtes I af denne Ulykke, som varer ved den Dag i Dag."
 24.  Og Jeremias sagde til alt Folket og alle kvinderne: "Hør HERRENs
      Ord, hele Juda i Ægypten!
 25.  Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: I og eders Kvinder lover
      med eders Mund og opfylder det med eders Hænder! I siger: Vi vil
      opfylde de Løfter, vi har aflagt, og tænde Offerild for
      Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende. Så hold da
      eders Løfter og indfri dem!
 26.  Men hør da også HERRENs Ord, alle I Judæere, som bor i Ægypten:
      Se, jeg sværger ved mit store Navn, siger HERREN: Ikke skal mere
      nogensteds i Ægypten mit Navn nævnes i nogen judæisk Mands Mund,
      så han siger: Så sandt den Herre HERREN lever!
 27.  Se, jeg er årvågen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og
      hver judæisk Mand i Ægypten skal omkomme ved Sværd og Hunger,
      indtil de er udryddet.
 28.  Kun de, der undslipper Sværdet, skal vende hjem fra Ægypten til
      Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas Rest, der er kommet til
      Ægypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der
      står fast, mit eller deres.
 29.  Og dette, lyder det fra HERREN, skal være eder et Tegn på, at
      jeg hjemsøger eder på dette Sted, for at I skal kende, at mine
      Ord opfyldes på eder til eders Ulykke:
 30.  Så siger HERREN: Se, jeg giver Ægypterkongen Farao Hofra i hans
      Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står ham efter Livet, ligesom
      jeg gav Kong Zedekias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar
      af Babels Hånd, som stod ham efter livet.