- Project Runeberg -  Bibelen /
Jeremias 50

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jeremias 50

  1.  Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldærenes land, ved
      profeten Jeremias.
  2.  Forrkynd det blandt Folkene, kundgør det, rejs et Banner,
      kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort
      til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet,
      knust dets Afgudsbilleder.
  3.  Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gør dets Land til en
      Ørken, så ingen bor der; både Mennesker og Dyr er flygtet.

  4.  I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal
      israeliterne, sammen med Judæerne, komme: de skal vandre under
      Gråd og søge HERREN deres Gud;
  5.  de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de
      skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig
      glemmes.
  6.  En Flok bortkomne Får var mit Folk, deres Hyrder havde ført dem
      vild, på Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Høj,
      glemte deres Hvilested.
  7.  Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres Fjender sagde: "Vi
      er sagesløse!" Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfærds
      græsgangen og deres fædres Håb, HERREN.

  8.  Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes Land, bliv som Bukke
      foran en Hjord!
  9.  Thi se, jeg vækker fra Nordens Land en Sværm af vældige Folk og
      fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den
      Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsæle Helts, der
      ikke vender tomhændet hjem.
 10.  Kaldæa gøres til Bytte; alle, som gør det til Bytte, mættes,
      lyder det fra HERREN.
 11.  Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som
      Kalve i Engen, vrinsk som Hingste
 12.  eders Moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive
      til Skamme.  Se, det ringeste af Folkene, en Ørken, tørt Land og
      Ødemark!
 13.  For HERRENs Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt
      være en Ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slås af Rædsel
      og spotte over alle dets Sår.
 14.  Rust eder mod Babel på alle Kanter, alle, som spænder Bue; skyd
      på det, spar ikke på Pile, thi mod HERREN har det syndet.
 15.  Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin Hånd, dets
      Støttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er HERRENs
      Hævn. Hævn eder på det, gør med det, som det selv har gjort!
 16.  Udryd af Babel den, der sår, og den, der svinger Le i Høstens
      Tid! For det hærgende Sværd vender enhver hjem til sit Folk,
      enhver flyr til sit Land.

 17.  En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først
      fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar
      af Babel gnavet dets Knogler.
 18.  Derfor, så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg
      hjemsøger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsøgte
      Assyrerkongen;
 19.  og jeg fører Israel tilbage til dets Græsgang; det skal græsse
      på Karmel og Basan og mættes i Efraims Bjerge og Gilead.
 20.  I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man søge
      efter Israels Brøde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og
      de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,
 21.  Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som
      bor i Pekod, læg øde, læg Band på dem, så lyder det fra HERREN,
      gør nøje, som jeg har budt dig!
 22.  Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.
 23.  Hvor er dog al Jordens Hammer knækket og brudt, hvor er dog
      Babel blevet til Rædsel blandt Folkene!
 24.  Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du
      grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod HERREN.
 25.  HERREN lukked op for sit Forråd og fremtog sin Vredes
      Værktøj. Thi et Værk har Herren, Hærskarers HERRE, for i
      Kaldæernes Land.
 26.  Træng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det
      op som Neg og læg Band derpå, lad intet levnes.
 27.  ødelæg alle dets Okser, før dem ned til Slagtning! Ve dem, deres
      Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.
 28.  Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i
      Zion om Hævnen fra HERREN vor Gud, Hævn for hans Helligdom.
 29.  Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder Bue, slå
      Ring omkring det, lad ingen få Lov at slippe; gengæld det efter
      dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det;
      thi Frækhed viste det mod HERREN, Israels Hellige.
 30.  Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene
      omkommer på hin Dag, lyder det fra HERREN.
 31.  Se, jeg kommer over dig, "Frækhed", lyder det fra Herren,
      Hærskarers HERRE, thi din Dag er kommet, Hjemsøgelsens Tid.
 32.  Da falder "Frækhed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter
      Ild på dets Byer, og den fortærer alt deromkring.
 33.  Så siger Hærskarers HERRE: Både med Israeliterne og Judæerne er
      der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast på
      dem, vægrer sig ved at give dem fri.
 34.  Deres Genløser er stærk, Hærskarers HERRE er hans Navn; han vil
      føre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.

 35.  Sværd over Kaldæerne, lyder det fra HERREN, og over Babels
      Indbyggere, over dets Fyrster og Vismænd!
 36.  Sværd over Sandsigerne, så de bliver Tåber! Sværd over dets
      Belte, så de taber Modet!
 37.  Sværd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slæng i
      dets Midte, så de bliver til Kvinder! Sværd over dets Skatte, så
      de plyndres!
 38.  Tørke over dets Vande, så de tørres ud! Thi det er et Land for
      Gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter.
 39.  Derfor skal Ørkendyr bo der sammen med Sjakaler, også Strudse
      skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra
      Slægt til Slægt.
 40.  Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne,
      lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet
      Menneskebarn dvæle der.
 41.  Se, der kommer et Folk fra Nord, et vældigt Folk og mange Konger
      bryder op fra det yderste af Jorden.
 42.  De fører Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Røst
      er som Havets Brusen, de rider på Heste, rustet som en Mand til
      Strid mod dig, Babels Datter!
 43.  Babels Konge hørte Rygtet derom, og hans Hænder blev slappe,
      Rædsel greb ham, Skælven som den fødende Kvindes.
 44.  Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den
      stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort
      derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi
      hvem er min Lige, og hvem kræver mig til Regnskab? Hvem er den
      Hyrde, der står sig mod mig?
 45.  Hør derfor det Råd, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han
      har tænkt mod Kaldæernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste
      slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.
 46.  Ved Råbet: "Babel er indtaget!" skal Jorden skælve, og deres
      Skrig skal høres blandt Folkene.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:10 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/24_50.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free