Bibelen / Ezekiel 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Ezekiel 1

      I det tredivte År på den femte dag i den fjerde Månde da jeg var
      bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen
      åbnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.
  2.  Den femte Dag i Måneden - det var det femte År efter at Kong
      Jojakin var bortført -
  3.  kom HERRENs Ord til Præsten Ezekiel, Buzis Søn, i Kaldæernes
      Land ved Floden Kebar, og HERRENs Hånd kom over ham der.

  4.  Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en vældig Sky
      fulgte med, omgivet af Stråleglans og hvirvlende Ild, i hvis
      Midte det glimtede som funklende Malm.
  5.  Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende Væsener, og de
      så således ud: De havde et Menneskes Skikkelse;
  6.  men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;
  7.  deres Ben var lige og deres Fodsåler som en Kalvs; de skinnede
      som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;
  8.  der var Menneskehænder under Vingerne på alle fire Sider.
  9.  De fire levende Væseners Ansigter vendte sig ikke, når de gik,
      men de gik alle lige ud".
 10.  Ansigterne så således ud: De havde alle fire et Menneskeansigt
      fortil, et Løveansigt til højre, et Okseansigt til venstre og et
      Ørneansigt bagtil;
 11.  Vingerne var på dem alle fire udbredt opad, således at to og to
      rørte hinanden, og to skjulte deres Legemer.
 12.  De gik alle lige ud; hvor Ånden vilde have dem hen gik de; de
      vendte sig ikke, når de gik.
 13.  Midt imellem de levende Væsener var der noget som glødende Kul
      at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden
      udsendte Stråleglans, og Lyn for ud derfra.
 14.  Og Væsenerne løb frem og tilbage, som Lynglimt at se til

 15.  Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul på Jorden ved Siden af
      hvert af de fire levende Væsener;
 16.  og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de så alle fire
      ens ud, og de var lavet således, at der i hvert Hjul var et
      andet Hjul;
 17.  de kunde derfor gå til alle fire Sider; de vendte sig ikke, når
      de gik.
 18.  Videre skuede jeg, og se, der var Fælge på dem, og Fælgene var
      på dem alle fire rundt om fulde af Øjne.
 19.  Og når de levende Væsener gik, gik også Hjulene ved Siden af, og
      når Væsenerne løftede sig fra Jorden, løftede også Hjulene sig;
 20.  hvor Ånden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de løftede sig
      samtidig, thi det levende Væsens Ånd var i Hjulene;
 21.  når Væsenerne gik, gik også de; når de standsede, standsede også
      de, og når de løftede sig fra Jorden, løftede også Hjulene sig
      samtidig, thi det levende Væsens Ånd var i Hjulene.

 22.  Oven over Væsenernes Hoveder var der noget ligesom en
      Himmelhvælving, funklende som Krystal, udspændt oven over deres
      Hoveder;
 23.  og under Hvælvingen var deres Vinger udspændt, den ene mod den
      anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.
 24.  Og når de gik, lød Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som
      den Almægtiges Røst; det buldrede som en Hær.
 25.  Det drønede oven over Hvælvingen over deres Hoveder; men når de
      stod, sænkede de Vingerne.
 26.  Men oven over Hvælvingen over deres Hoveder var der noget som
      Safir at se til, noget ligesom en Trone, og på den, ovenover,
      var der noget ligesom et Menneske at se til.
 27.  Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der så ud som
      hans Hofter, og opefter; og fra det, der så ud som hans Hofter,
      og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Stråleglans
      omgav ham.
 28.  Som Regnbuen, der viser sig i Skyen på en Regnvejrsdag, var
      Stråleglansen om ham at se til. Således så HERRENs
      Herlighedsåbenbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg på mit
      Ansigt. Og jeg hørte en Røst, som talede.