- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezekiel 6

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezekiel 6

  1.  Og Herrens ord kom til mig således:
  2.  Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod
      dem
  3.  og sig: Israels Bjerge, hør den Herre HERRENs Ord! Så siger den
      Herre HERREN til Bjergene og Højene, til Kløfterne og Dalene:
      Se, jeg sender Sværd over eder og tilintetgør eders Offerhøje.
  4.  Eders Altre skal ødelægges, eders Solstøtter sønderbrydes, og
      eders dræbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;
  5.  jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og
      strør eders Ben rundt om eders Altre.
  6.  Overalt hvor I bor, skal Byerne lægges øde og Offerhøjene gå til
      Grunde, for at eders Altre kan lægges øde og gå til Grunde,
      eders Afudsbilleder sønderbrydes og udryddes, eders Solstøtter
      hugges om og eders Værker tilintetgøres.
  7.  Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er
      HERREN.

  8.  Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder
      undslipper fra Sværdet blandt Folkene, når I spredes i Landene,
  9.  og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er
      Fanger; jeg sønderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra
      mig, og deres bolerske Øjne, som hang ved deres Afgudsbilleder;
      og de skal væmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort,
      over alle deres Vederstyggeligheder.
 10.  Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, når
      jeg talede om at gøre den Ulykke på dem.

 11.  Så siger den Herre HERREN: Slå Hænderne sammen, stamp med Foden
      og råb Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De
      skal falde for Sværd, Hunger og Pest.
 12.  Den, som er langt borte, skal dø af Pest; den, som er nær, skal
      falde for Sværd; og den, som levnes og reddes, skal dø af
      Hunger; således udtømmer jeg min Vrede over dem.
 13.  De skal kende, at jeg er HERREN, når deres dræbte ligger midt
      iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre på hver høj
      Bakke, på alle Bjergenes Tinder, under hvert grønt Træ og hver
      løvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres
      Afgudsbilleder.
 14.  Jeg udrækker Hånden imod dem og gør Landet øde og tomt lige fra
      Ørkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg
      er HERREN.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:10 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/26_06.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free