Ezekiel 10
1. Og jeg skuede og se, over hvælvingen over kerubernes hoveder var
der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.
2. Så sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gå ind mellem
Hjulene under keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul
fra Rummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg så
ham gå derhen.
3. Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og
Skyen fyldte den indre Forgård.
4. Og HERRENs Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig
hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og
Forgården fyldtes af HERRENs Herligheds Glalans.
5. Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgård
som Gud den Almægtiges Røst, når han taler.
6. Så bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra Rummet
mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig
hen ved Siden af det ene Hjul
7. og rakte Hånden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og
kom ud med noget deraf.
8. Under Kerubernes Vinger sås noget, der lignede en Menneskehånd;
9. og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne,
eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se
til.
10. De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var
et andet Hjul,
11. De kunde gå til alle fire Sider de vendte sig ikke, når de
gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte
sig ikke, når de gik.
12. Hele deres Legeme, Ryg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene
var fulde af Øjne rundt om; således var det med alle fire Hjul.
13. Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal.
14. Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det
andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde
et Ørneansigt.
15. Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende
Væsen, jeg så ved Floden Kebar.
16. Når Keruberne gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når
Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte
Hjulene sig ikke fra dem;
17. når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig,
hævede de sig med, thi Væsenets Ånd var i dem.
18. Så forlod HERRENs Herlighed Templets Tærskel og stillede sig
over Keruberne.
19. Og jeg så, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig
fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved
Indgangen til HERRENs Huses Østport, og Israels Guds Herlighed
var oven over dem.
20. Det var det samme levende Væsen, jeg så under Israels Gud ved
Floden Kebar; og jeg skønnede, at det var Keruber.
21. Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom
Menneskehænder under Vingerne.
22. Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg så ved Floden
Kebar. De gik alle lige ud.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:10 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/26_10.html