- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezekiel 12

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezekiel 12

  1.  HERRENs Ord kom til mig således:
  2.  Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne
      at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører,
      thi de er en genstridig Slægt.
  3.  Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som
      en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra
      Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene
      op; thi de er en genstridig Slægt.
  4.  Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du
      skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i
      deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.
  5.  Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;
  6.  tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet
      Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for
      Israels Hus!
  7.  Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine
      Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen
      slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud;
      jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.
  8.  Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:
  9.  Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt
      dig: "Hvad gør du der?"
 10.  Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være
      med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus
      derinde.
 11.  Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med
      dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.
 12.  Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i
      Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at
      drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at
      se Landet.
 13.  Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn;
      og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke
      skal se; og der skal han dø.
 14.  Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer
      vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.
 15.  Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt
      Folkene og udstrør dem i Landene.
 16.  Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at
      de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de
      Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.

 17.  HERRENs Ord kom til mig således:
 18.  Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;
 19.  og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om Jerusalems
      Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand
      skal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri må
      ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd;,
 20.  og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal
      blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

 21.  HERRENs Ord kom til mig således:
 22.  Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land:
      "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"
 23.  Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe
      dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i
      Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner
      træffer ind!"
 24.  Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk
      Spådom i Israels Hus,
 25.  men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal
      ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige
      Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den
      Herre HERREN.
 26.  HERRENs Ord kom til mig således:
 27.  Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder
      sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"
 28.  Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord
      skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det
      fra den Herre HERREN.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:10 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/26_12.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free