- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezekiel 20

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezekiel 20

  1.  I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle
      af Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig lige
      over for mig.
  2.  Så kom HERRENs Ord til mig således
  3.  Menneskesøn, tal til Israels Ældste og sig: Så siger den Herre
      HERREN: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg
      lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre
      HERREN.
  4.  Vil du dømme dem, vil du dømme, Menneskesøn? Så forehold dem
      deres Fædres Vederstyggeligheder
  5.  og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte
      Israel, løftede jeg min Hånd til Ed for Jakobs Huses Afkom og
      gav mig til Kende for dem i Ægypten; jeg løftede min Hånd for
      dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.
  6.  Dengang løftede jeg min Hånd og tilsvor dem, at jeg vilde føre
      dem ud af Ægypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der
      flyder med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande.
  7.  Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige
      Guder, som hans Øjne hænger ved; og I må ikke gøre eder urene
      ved Ægyptens Afgudsbilleder.  Jeg, HERREN, er eders Gud!
  8.  Men de var genstridige imod mig og vilde ikke høre mig; de
      bortkastede ikke deres væmmelige Guder, som deres Øjne hang ved,
      og lod ikke Ægyptens Afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at
      udøse min Vrede over dem og køle min Harme på dem midt i
      Ægypten.
  9.  For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres
      for de Folks Øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis Påsyn jeg
      havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten.

 10.  Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i Ørkenen;
 11.  og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud;
      det Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem.
 12.  Også mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde være et Tegn
      mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den,
      som helliger dem.
 13.  Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørkenen; de vandrede
      ikke efter mine Anordninger, men lod hånt om mine Lovbud - det
      Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater
      vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min Vrede
      over dem i Ørkenen og tilintetgøre dem.
 14.  For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanæres
      for de Folks Øjne, i hvis Påsyn jeg havde ført dem ud.
 15.  Og jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg ikke
      vilde føre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der
      flydler med Mælk og Honning, det dejligste af alle Lande,
 16.  fordi de lod hånt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine
      Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte
      holdt sig til deres Afgudsbilleder.
 17.  Jeg havde Medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem;
      jeg gjorde ikke Ende på dem i Ørkenen.

 18.  Så sagde jeg til deres Sønner i Ørkenen: Følg ikke eders Fædres
      Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gør eder ikke urene med
      deres Afgudsbilleder.
 19.  Jeg, HERREN, er eders Gud! Følg mine Anordninger og tag Vare på
      at holde mine Lovbud;
 20.  hold mine Sabbater hellige, så de bliver et Tegn mellem mig og
      eder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.
 21.  Men også Sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine
      Anordninger og tog ikke Vare på at holde mine Lovbud - det
      Menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede
      mine Sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min Harme over dem og
      køle min Vrede på dem i Ørkenen.
 22.  Dog holdt jeg min Hånd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns
      Skyld, at det ikke skulde vanæres for de Folks Øjne, i hvis
      Påsyn jeg havde ført dem ud.
 23.  Jeg løftede min Hånd for dem i Ørkenen og svor, at jeg vilde
      sprede dem blandt Folkene og udstrø dem i Landene,
 24.  fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hånt om mine
      Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øjne hang
      ved deres Fædres Afgudsbilleder.
 25.  Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved
      hvilke de ikke vandt Liv;
 26.  jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der
      åbner Moders Liv, gå igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til
      at stivne af Rædsel, at de måtte kende, at jeg er HERREN.

 27.  Derfor, Menneskesøn, tal til Israels Hus og sig til dem: Så
      siger den Herre HERREN: Eders Fædre hånede mig ydermere ved at
      være troløse imod mig.
 28.  Jeg bragte dem til det Land jeg med løftet Hånd havde svoret at
      give dem; men hver Gang de så en høj Bakke eller et løvrigt Træ
      ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krænkende
      Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgød deres
      Drikofre.
 29.  Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhøj, I går hen
      til?"  Og derfor bærer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhøj.

 30.  Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Gør I
      eder ikke urene på eders Fædres Vis og boler med deres væmmelige
      Guder?
 31.  Ja, når I bringer eders Gaver, når I lader eders Sønner gå
      igennem Ilden, gør I eder den Dag i Dag urene til Ære for alle
      eders Afgudsbilleder - og så skulde jeg lade mig rådspørge af
      eder, Israels Hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre
      HERREN: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder!
 32.  Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I
      siger: "Vi vil være som Folkene, som Slægterne i andre Lande og
      dyrke Træ og Sten!"
 33.  Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk
      Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er
      eders Konge.
 34.  Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg føre eder
      bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er
      spredt,
 35.  og bringe eder til Folkeslagenes Ørken, og der vil jeg gå i
      Rette med eder Ansigt til Ansigt.
 36.  Som jeg gik i Rette med eders Fædre i Ægyptens Ørken, vil jeg gå
      i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.
 37.  Jeg vil lade eder gå under Staven og føre eder fuldtalligt frem.
 38.  Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg
      fører dem ud af deres Udlændigheds Land, men til Israels Land
      skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.

 39.  Men I, Israels Hus! Så siger den Herre HERREN: Gå hen og dyrk
      hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min Røst
      og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og
      Afgudsbilleder.
 40.  Thi på mit hellige Bjerg, på Israels høje Bjerg, lyder det fra
      den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig;
      der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg spørge efter
      eders Offerydelser og Førstegrødegaver, alt, hvad I vil hellige.
 41.  Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, når jeg
      fører eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande,
      hvor I er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den Hellige
      for Folkenes Øjne.
 42.  Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg fører eder til
      Israels Jord, det Land, jeg med løftet Hånd svor at give eders
      Fædre.
 43.  Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde
      eder urene med, så I ledes ved eder selv for alt det onde, I
      øvede.
 44.  Og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg gør således med eder
      for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skændige
      Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

 45.  HERRENs Ord kom til mig således:
 46.  Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Sønden og lad din Tale strømme
      sønderpå og profeter mod Sydlandets Skov!
 47.  Sig til Sydlandets Skov: Hør HERRENs Ord! Så siger den Herre
      HERREN: Jeg sætter Ild på dig, og den skal fortære alle Træer i
      dig, både friske og tørre; den luende Ild skal ikke slukkes, og
      alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.
 48.  Og alt Kød skal se, at jeg, HERREN, har tændt den; den skal ikke
      slukkes!
 49.  Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid
      taler i Lignelser!"



Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:10 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/26_20.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free