Bibelen / Ezekiel 26 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Ezekiel 26

  1.  I det ellevte År På den første dag i ... månede kom HERRENs Ord
      til mig således:
  2.  Menneskesøn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: "Ha, ha!
      Folkeslagenes Port er knust; den står mig åben; den var rig, men
      er nu øde!"
  3.  derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,
      Tyrus, og fører mange Folk imod dig, som når Havet rejser sine
      Bølger.
  4.  De skal ødelægge Tyruss Mure og nedbryde Tårnene. Jeg fejer
      Muldet bort og gør Tyrus til nøgen Klippe;
  5.  en Tørreplads for Net skal det være ude i Havet, så sandt jeg
      har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et
      Bytte for Folkene.
  6.  Dets Døtre på Land skal hugges ned med Sværd; og de skal kende,
      at jeg er HERREN.

  7.  Thi så siger den Herre HERREN: Se, nordenfra fører jeg mod Tyrus
      Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og
      Ryttere og en vældig Hærskare.
  8.  Dine Døtre på Land skal han hugge ned med Sværd; han skal bygge
      Belejringstårne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;
  9.  sin Murbrækkers Stød skal han rette imod dine Mure og nedbryde
      dine Tårne med sine Sværd.
 10.  Hans Heste skal myldre, så Støvet, de rejser, skjuler dig;
      Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, så dine Mure ryster, når han
      drager igennem dine Porte, som når man trænger ind i en stormet
      By.
 11.  Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit
      Folk skal han hugge ned med Sværdet og styrte dine stolte
      Støtter til Jorden.
 12.  De skal rane din Rigdom og gøre dine Handelsvarer til Bytte; de
      skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten,
      Tømmer og Ler skal de kaste i Vandet.
 13.  Jeg gør Endepå dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal
      ikke mere høres.
 14.  Jeg gør dig til nøgen Klippe, en Tørreplads for Net skal du
      være. Aldrig mere skal du bygges, så sandt jeg, HERREN, har
      talet, lyder det fra den Herre HERREN.

 15.  Så siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drønende
      Fald, ved de såredes Stønnen, når Sværd hugger løs i din Midte,
      skal Strandene skælve.
 16.  Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne lægger
      de bort, aflægger de brogede Klæder og klæder sig i Sorg; de
      sidder på Jorden og skæler uafbrudt, slagne af Rædsel over dig.
 17.  De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik
      under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vældig på
      Havet, du og dine Borgere, du, der jog Rædsel i alle, som boede
      der!
 18.  Nu gribes Strandene af Skælven, den Dag du falder, og Havets Øer
      forfærdes over din Udgang!

 19.  Thi så siger den Herre HERREN: Når jeg gør dig til en øde By og
      lige med affolkede Byer, når jeg fører Verdensdybet over dig, og
      de vældige Vande skjuler dig,
 20.  så støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt
      Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ældgamle
      Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere
      skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;
 21.  jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal være ude med
      dig; selv om der søges efter dig, skal du aldrig i Evighed
      findes, lyder det fra den Herre HERREN.