- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezekiel 42

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezekiel 42

  1.  Derpå førte han mig ud i den indre forgård i nordlig retning, og
      han førte mig til Kamrene, som lå ud imod den afspærrede Plads
      og Bagbygningen, nogle på den ene Side, andre på den anden.
  2.  Længden var hundrede Alen og Bredden halvtredsindstyve.
  3.  Over for Portene, som hørte til den indre Forgård, og over for
      Stenbroen, som hørte til den ydre Forgård, var der Gang over for
      Gang i tre Stokværk.
  4.  Foran Kamrene var der en Forgang, ti Alen bred og hundrede Alen
      lang, og deres Døre vendte mod Nord.
  5.  De øvre Kamre var de snævreste, thi Gangen tog noget af deres
      Plads, så at de var mindre end de nederste og mellemste.
  6.  Thi de havde tre Stokværk og ingen Søjler svarende til den ydre
      Forgårds; derfor var de øverste snævrere end de nederste og
      mellemste.
  7.  Der løb en Mur udenfor langs Kamrene i Retning af den ydre
      Forgård; foran Kamrene var dens Længde halvtredsindstyve Alen;
  8.  thi Kamrene, som lå ved den ydre Forgård, havde en samlet Længde
      af halvtredsindstyve Alen, og de lå over for hine, i alt
      hundrede Alen.
  9.  Neden for disse Kamre var indgangen på Østsiden, når man gik ind
      i dem fra den ydre Forgård,
 10.  ved Begyndelsen af den ydre Mur. Derpå førte han mig mod Syd; og
      der var også Kamre ud imod den afspærrede Plads og Bagbygningen
 11.  med en Gang foran; de så ud som Kamrene mod Nord; havde samme
      Længde og Bredde, og alle Udgange var her som hist, ligesom de
      var indrettet på samme Måde.
 12.  Men deres Døre vendte mod Syd..."
 13.  Og han sagde til mig: "Kamrene mod Nord og Syd, som ligger ud
      mod den afspærrede Plads, er de hellige Kamre, hvor Præsterne,
      der nærmer sig HERREN, skal spise det højhellige; der skal de
      gemme det højhellige, Afgrødeofrene, Syndofrene og Skyldofrene,
      thi Stedet er helligt;
 14.  og når Præsterne træder ind - de må ikke fra Helligdommen træde
      ud i den ydre Forgård - skal de der nedlægge deres Klæder, som
      de gør Tjeneste i, da de er hellige, og iføre sig andre Klæder;
      da først må de nærme sig det, der hører Folket til."

 15.  Da han var til Ende med at udmåle Templets Indre, førte han mig
      hen til den Port, hvis Forside vendte mod Øst, og målte til alle
      Sider;
 16.  han målte med Målestangen Østsiden; den var efter Målestangen
      500 Alen; så vendte han sig og
 17.  målte med Målestangen Nordsiden til 500 Alen;
 18.  så vendte han sig og målte med Målestangen Sydsiden til 500
      Alen;
 19.  og han vendte sig og målte med Målestangen Vestsiden til 500
      Alen.
 20.  Til alle fire Sider målte han Pladsen; og der var en Mur rundt
      om, 500 Alen lang og 500 Alen bred, til at sætte Skel mellem
      det, som er helligt, og det, som ikke er helligt.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:11 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/26_42.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free