- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezekiel 46

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezekiel 46

  1.  Så siger den Herre HERREN: Den indre forgårds østport skal være
      lukket de seks hverdage, men på Sabbatsdagen skal den åbnes,
      ligeledes på Nymånedagen:
  2.  og Fyrsten skal udefra gå ind gennem Portens Forhal og stille
      sig ved Portens Dørstolpe. Præsterne skal ofre hans Brændoffer
      og Takofre, og han skal tilbede på Portens Tærskel og så gå ud
      igen; og Porten skal stå åben til Affen.
  3.  Men Folket i Landet skal på Sabbaterne og Nymånedagene tilbede
      for HERRENs Åsyn ved denne Ports Indgang.
  4.  Det Brændoffer, Fyrsten bringer HERREN på Sabbatsdagen, skal
      udgøre seks lydefri Lam og en lydefri Væder,
  5.  dertil et Afgrødeoffer på en Efa med Væderen og et Afgrødeoffer
      efter Behag med Lammene, desuden en Hin Olie med hver Efa.
  6.  På Nymånedagen skal det udgøre en ung, lydefri Tyr, seks Lam og
      en Væder, lydefri Dyr;
  7.  med Tyren skal han ofre et Afgrødeoffer på en Efa, med Væderen
      ligeledes en Efa og med Lammene efter Behag desuden en Hin Olie
      med hver Efa.

  8.  Når Fyrsten går ind, skal han komme gennem Portens Forhal, og
      samme Vej skal han gå ud;
  9.  men når Folket i Landet konmmer for HERRENs Åsyn på Festerne,
      skal den, der kommer ind gennem Nordporten for at tilbede, gå ud
      gennem Sydporten, og den, der kommer ind gennem Sydporten, gå ud
      genmmem Nordporten; han må ikke vende tilbage gennem den Port,
      han kom ind ad, men skal gå ud på den modsatte Side.

 10.  Fyrsten skal være iblandt dem; når de går ind, skal han også gå
      ind, og når de går ud, skal han også gå ud.
 11.  På Festerne og Højtiderne skal Afgrødeofferet være en Efa med
      hver Tyr og ligeledes en Efa med hvem Væder, men med Lammene
      efter Behag; desuden en Hin Olie med hver Efa.

 12.  Når Fyrsten ofrer et frivilligt Offer, et Brændoffer eller
      Takofre som frivilligt ofer til HERREN, skal man åbne Østporten
      for ham, og han skal ofre sit Brændoffer eller sine Takofre, som
      han gør på Sabbatsdagen; og når han er gået ud, skal man lukke
      Porten efter ham.

 13.  Et årgammelt, lydefrif Lam skal han daglig ofre som Brændoffer
      for HERREN; hver Morgen skal han ofre det;
 14.  og dertil skal han hver Morgen sonm Afgrødeoffer ofre en
      Sjettedel Efa og til af fugte Melet desuden en Tredjedel Hin
      Olie; det er et Afgmødeoffer for HERREN, en evigt gældende
      Ordning.
 15.  Således skal de hver Morgen ofre Lammet, Afgrødeofferet og Olien
      som dagligt Brændoffer.

 16.  Så siger den Herre HERREN: Når Fyrsten giver en af sine Sønner
      en Gave af sin Arvelod, skal den tilhøre hans Sønner; den skal
      være deres arvelige grundejendom;
 17.  men giver han en af sine Tjenere en Gave af sin Arvelod, skal
      den kun tilhøre ham til Frigivningsåret; så skal den vende
      tilbage til Fyrsten. Kun hans Sønner skal varigt eje en sådan
      Arvelod.
 18.  Og Fyrsten må ikke tage noget af Folkets Arvelod, idet han med
      Vold trænger dem ud af deres Grundejendom; af sin egen
      Grundejendom skal han give sine Sønner Arvelod, at ingen i mit
      Folk skal jages bort fra sin Grundejendom.

 19.  Derpå førte han mig ind gennem Indgangen ved Siden af Porten til
      de hellige Kamre, som var indrettet til Præsterne og vendte mod
      Nord, og se, der var et Rum i den inderste krog mod Vest.
 20.  Han sagde til mig: "Her er det Rum, hvor Præsterne skal koge
      Syndofferet og Skyldoferet og bage Afgrødeofferet for ikke at
      tvinges til at bringe det ud i den ydre Forgård og således
      hellige Folket."
 21.  Så bragte han mig ud i den ydre Forgård og førte mig rundt til
      Forgårdens fire Hjørner, og se, i hvert Hjørne var der et
      Gårdsrum;
 22.  i Forgårdens fire Hjørner var der små Gårdsrum, fyrretyve Alen
      lange og tredive Alen brede, alle fire lige store;
 23.  der var Mure rundt om dem alle fire, og der var indrettet
      Køkkener rundt om langs Murene.
 24.  Og han sagde til mig: "Her er Køkkenerne, hvor de, der gør
      Tjemmesle i Templet, skal koge Folkets Slagtofre."


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:11 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/26_46.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free