Bibelen / Daniel 10 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Daniel 10

  1.  I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde
      fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og
      varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på
      Synet.

  2.  På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.
  3.  Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og
      jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.
  4.  Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved
      Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.
  5.  Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var
      iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om
      Hofterne.
  6.  Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet,
      hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber
      og hans Røst som en larmende Hob.
  7.  Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos
      mig, så det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede
      og gemte sig,
  8.  så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der
      ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev
      ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.
  9.  Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet
      om med Ansigtet imod Jorden.

 10.  Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ
      og Hænder.
 11.  Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de
      Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til
      dig,!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig
      skælvende.
 12.  Så sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første
      Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for
      din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine
      Ords Skyld.
 13.  Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da
      kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod
      jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;
 14.  og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times
      dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de
      Dage."

 15.  Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet
      mod Jorden.
 16.  Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine
      Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod
      for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har
      ikke flere kræfter.
 17.  Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje
      Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr
      tilbage i mig!"
 18.  Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede
      mig;
 19.  og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med
      dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig,
      følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket
      mig!"
 20.  Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks
      vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg
      er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.
 21.  Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,
      (kap 11.1) der står som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu
      kundgøre dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog; 2.a.  ja,
      nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er.