- Project Runeberg -  Bibelen /
Hoseas 11

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Hoseas 11

  1.  Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn
  2.  Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer
      til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,
  3.  Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej,
      det var mig, der lægte dem.
  4.  Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem
      som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham
      og rakte ham Føde.
  5.  Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig
      vil de ikke.
  6.  Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i
      hans Fæstninger.
  7.  Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det:
      "Op, op!"  står ingen op.

  8.  Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig
      ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i
      mig, al min Medynk er vakt.
  9.  Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet
      igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte,
      med Vredesglød kommer jeg ikke.
 10.  HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler,
      og bævende kommer Sønner fra Havet,
 11.  bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg
      fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.



Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:11 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/28_11.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free