- Project Runeberg -  Bibelen /
Nahum 1

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Nahum 1

  1.  Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.

  2.  En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld
      af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer på Vrede
      mod Fjender.
  3.  HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intet
      ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fødders
      Støv.
  4.  Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan og
      Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen.
  5.  Bjergene skælver for ham, Højene står og svajer; Jorden krummer
      sig for ham, Jorderig og alle, som bor der.
  6.  Hvem kan stå for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød?
      Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.
  7.  HERREN er god, et Værn på Trængselens Dag; han kender dem, som
      lider på ham,
  8.  og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet,
      støder Fjenderne ud i Mørke.
  9.  Hvad pønser I på mod HERREN? Han tilintetgør i Bund og Grund; ej
      kommer der to Gange Nød.
 10.  Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal
      de dog fortæres som fuldført Strå.

 11.  Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med
      Niddingeråd.
 12.  Så siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skal
      de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg
      det ikke mere.
 13.  Nu sønderbryder jeg det Åg, han lagde på dig, og sprænger dine
      Bånd.
 14.  Om dig lyder HERRENs Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere.  Af
      din Guds Hus udrydder jeg det skårne og støbte Billede, og jeg
      skænder din Grav.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:12 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/34_01.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free