Zakarias 8
1. Hærskarers HERREs Ord kom således:
2. Så siger Hærskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkærhed for Zion, ja
i stor Vrede er jeg nidkær for det.
3. Så siger HERREN: Jeg vender tilbage til Zion og fæster Bo i
Jerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste By, og Hærskarers
HERREs Bjerg det hellige Bjerg.
4. Så siger Hærskarers HERRE: Atter skal gamle Mænd og Kvinder
sidde på Jerusalems Torve, alle med Stav i Hånd for deres Ældes
Skyld,
5. og Byens Torve skal vrimle af legende Drenge og Piger.
6. Så siger Hærskarers HERRE: Fordi det i disse Dage synes det
tiloversblevne af dette Folk umuligt, skulde det så også synes
mig umuligt, lyder det fra Hærskarers HERRE.
7. Så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg frelser mit Folk fra
Østerleden og Vesterleden
8. og fører dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og være mit Folk,
og jeg vil være deres Gud i Trofasthed og Retfærd.
9. Så siger Hærskarers HERRE: Fat Mod, I, som i denne Tid hører
disse Ord af Profeternes Mund, fra den dag Grunden lagdes til
Hærskarers HERREs Hus, Helligdommen, som skulde bygges.
10. Thi før disse Dage gav hverken Menneskers eller Kvægs Arbejde
Udbytte; de, som drog ud og ind, havde ikke Fred for Fjenden, og
jeg slap alle Mennesker løs påhverandre.
11. Men nu er jeg ikke mod det tiloversblevne af dette Folk som i
fordums Dage, lyder det fra Hærskarers HERRE;
12. jeg udsår Fred, Vinstokken skal give sin Frugt, Jorden sin
Afgrøde og Himmelen sin Dug, og jeg giver det tiloversblevne af
dette Folk det alt sammen i Eje.
13. Og som I, både Judas og Israels Hus, har været et Forbandelsens
Tegn blandt Folkene, således skal I, når jeg har frelst
eder,blive et Velsignelsens. Frygt ikke, fat Mod!
14. Thi så siger Hærskarers HERRE: Som jeg, da eders Fædre vakte min
Vrede, satte mig for at handle ilde med eder og ikke angrede
det, siger Hærskarers HERRE,
15. således har jeg nu i disse Dage omvendt sat mig for at gøre vel
mod Jerusalem og Judas Hus. Frygt ikke!
16. Men hvad I skal gøre, er dette; Tal Sandhed hver med sin Næste,
fæld i eders Porte Domme, der hviler på Sandhed og fører til
Fred,
17. tænk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre og elsk ikke falske
Eder! Thi alt sligt hader jeg, lyder det fra HERREN.
18. Og Hærskarers HERREs Ord kom til mig således:
19. Så siger Hærskarers HERRE: Fasten i den fjerde, femte, syvende
og tiende Måned skal blive Judas Hus til Fryd og Glæde og gode
Højtidsdage. Elsk Sandhed og Fred!
20. Så siger Hærskarers HERRE: Endnu skal det ske, at Folkeslag og
mange Byers Indbyggere skal komme,
21. og den ene Bys Indbyggere skal gå til den andens og sige: "Lad
os vandre hen og bede HERREN om Nåde og søge Hærskarers HERRE;
også jeg vil med."
22. Og mange Folkeslag og talrige Folk skal komme og søge Hærskarers
HERRE i Jerusalem for at bede HERREN om Nåde.
23. Så siger Hærskarers HERRE: I hine Dage skal ti Mænd af alle
Folks Tungemål gribe fat i en Jødes Kappeflig og sige: "Vi vil
gå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder."
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:12 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/38_08.html