- Project Runeberg -  Bibelen /
Matt. 15

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Matt. 15

  1.  Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus
      og sige:
  2.  "Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de
      to ikke deres Hænder, når de holde Måltid."
  3.  Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds
      Bud for eders Overleverings Skyld?
  4.  Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den,
      som hader Fader eller Moder, skal visselig dø."
  5.  Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det,
      hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,"
      han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder."
  6.  Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
  7.  I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
  8.  "Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt
      borte fra mig.
  9.  Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere
      Menneskers Bud."
 10.  Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og
      forstår!
 11.  Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det,
      som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."
 12.  Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at
      Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"
 13.  Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske
      Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
 14.  Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en
      blind leder en blind, falde de begge i Graven."
 15.  Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"
 16.  Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige?
 17.  Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i
      Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
 18.  Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør
      Mennesket urent.
 19.  Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt,
      Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.
 20.  Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med
      utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

 21.  Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
 22.  Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde:
      "Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde
      af en ond Ånd."
 23.  Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til,
      bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter
      os."
 24.  Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de
      fortabte Får af Israels Hus."
 25.  Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp
      mig!"
 26.  Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes
      Brød og kaste det for de små Hunde."
 27.  Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de
      Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."
 28.  Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor,
      dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme
      Time.

 29.  Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik
      op på Bjerget og satte sig der.
 30.  Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme,
      Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans
      Fødder, og han helbredte dem,
 31.  så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge
      bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

 32.  Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s
      inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre
      Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil
      jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen."
 33.  Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange
      Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?"
 34.  Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde:
      "Syv og nogle få Småfisk."
 35.  Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden
 36.  og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav
      Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
 37.  Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev
      tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
 38.  Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og
      Børn.
 39.  Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet
      og kom til Magadans Egne.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:13 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/40_15.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free