- Project Runeberg -  Bibelen /
Matt. 26

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Matt. 26

  1.  Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han
      til sine Disciple:
  2.  "I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen
      til at korsfæstes."

  3.  Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i
      Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas.
  4.  Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.
  5.  Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive
      Oprør iblandt Folket."

  6.  Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes
      Hus,
  7.  kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre
      kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad
      til Bords.
  8.  Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil
      denne Spilde?
  9.  Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til
      fattige."
 10.  Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I
      Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod
      mig.
 11.  Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.
 12.  Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for
      at berede mig til at begraves.
 13.  Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette
      Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort,
      omtales til hendes Ihukommelse."

 14.  Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til
      Ypperstepræsterne
 15.  og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til
      eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge".
 16.  Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.

 17.  Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene
      til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe
      Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?"
 18.  Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og siger
      til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg
      Påske med mine Disciple."
 19.  Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte
      Påskelammet.
 20.  Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.
 21.  Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af
      eder vil forråde mig."
 22.  Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til
      ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"
 23.  Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med
      mig i Fadet, han vil forråde mig.
 24.  Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve
      det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var
      godt for det Menneske, om han ikke var født."
 25.  Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel
      ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."

 26.  Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød
      det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit
      Legeme."
 27.  Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker
      alle deraf;
 28.  thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til
      Syndernes Forladelse.
 29.  Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af
      denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny
      med eder i min Faders Rige."

 30.  Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
 31.  Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denne
      Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får
      skulle adspredes.
 32.  Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder
      til Galilæa."
 33.  Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges
      på dig, så vil jeg dog aldrig forarges."
 34.  Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat,
      førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange."
 35.  Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg
      ingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene.

 36.  Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og
      han siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg går
      derhen og beder."
 37.  Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han
      begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.
 38.  Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden;
      bliver her og våger med mig!"
 39.  Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min
      Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som
      jeg vil, men som du vil."
 40.  Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger
      til Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig!
 41.  Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er
      vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
 42.  Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis
      denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske
      din Villie!"
 43.  Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare
      betyngede.
 44.  Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde
      atter det samme Ord.
 45.  Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles
      og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i
      Synderes Hænder.
 46.  Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

 47.  Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og
      med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra
      Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.
 48.  Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt:
      "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!"
 49.  Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig,
      Rabbi!" og kyssede ham.
 50.  Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte
      de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.
 51.  Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog
      sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre
      af.
 52.  Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi
      alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.
 53.  Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu
      tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?
 54.  Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således
      til?"
 55.  I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede ud
      ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange
      mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig
      ikke.
 56.  Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde
      opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

 57.  Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til
      Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare
      forsamlede.
 58.  Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og
      han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad
      Udgang det vilde få.
 59.  Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod
      Jesus, for at de kunde aflive ham.
 60.  Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem.
      Men til sidst trådte to frem og sagde:
 61.  "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i
      tre Dage."
 62.  Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet
      på, hvad disse vidne imod dig?"
 63.  Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham:
      "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er
      Kristus, Guds Søn."
 64.  Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra
      nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd
      og komme på Himmelens Skyer."
 65.  Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt
      bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I
      hørt Bespottelsen.
 66.  Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til
      Døden."
 67.  Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge
      ham på Kinden
 68.  og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"

 69.  Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og
      sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren."
 70.  Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke,
      hvad du siger."
 71.  Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun
      siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."
 72.  Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det
      Menneske."
 73.  Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter:
      "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også."
 74.  Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det
      Menneske." Og straks galede Hanen.
 75.  Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanen
      galer, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor og
      græd bitterligt.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:13 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/40_26.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free