- Project Runeberg -  Bibelen /
Markus 9

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Markus 9

  2.  Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med
      sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev
      forvandlet for deres Øjne.
  3.  Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen
      Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.
  4.  Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede
      med Jesus.
  5.  Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt,
      at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en
      og Elias en."
  6.  Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne
      helt forfærdede.
  7.  Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra
      Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"
  8.  Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus
      alene hos dem.
  9.  Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte
      fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var
      opstanden fra de døde.
 10.  Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre,
      hvad det er at opstå fra de døde.

 11.  Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias
      bør først komme?"
 12.  Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter
      alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han
      skal lide meget og foragtes.
 13.  Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved
      ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."

 14.  Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og
      skriftkloge, som tvistedes med dem.
 15.  Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og
      hilsede ham.
 16.  Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
 17.  Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til
      dig; han har en målløs Ånd.
 18.  Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han
      fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til
      dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."
 19.  Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe
      skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer
      ham til mig!"
 20.  Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden
      straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og
      fraadede.
 21.  Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er
      kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;
 22.  og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge
      ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp
      os!"
 23.  Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for
      den, som tror."
 24.  Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp
      min Vantro!"
 25.  Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene
      Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig,
      far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"
 26.  Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom
      død, så at de fleste sagde: "Han er død."
 27.  Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
 28.  Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i
      Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"
 29.  Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget,
      uden ved Bøn og Faste."

 30.  Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han
      vilde ikke, at nogen skulde vide det.
 31.  Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen
      overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og
      når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."
 32.  Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

 33.  Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset,
      spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på
      Vejen?"
 34.  Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem
      der var den største.
 35.  Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom
      nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og
      alles Tjener."
 36.  Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog
      det i Favn og sagde til dem:
 37.  "Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld,
      modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men
      den, som udsendte mig."

 38.  Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os,
      uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han
      ikke følger os."
 39.  Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som
      gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde
      om mig.
 40.  Thi den, som ikke er imod os, er for os.
 41.  Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn,
      fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal
      ingenlunde miste sin Løn

 42.  Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det
      bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i
      Havet.
 43.  Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for
      dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og
      fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,
 44.  hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
 45.  Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for
      dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive
      kastet i Helvede,
 46.  hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
 47.  Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for
      dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive
      kastet i Helvede,
 48.  hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
 49.  Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med
      Salt.)
 50.  Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville
      I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder
      Fred med hverandre!"


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:14 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/41_09.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free