- Project Runeberg -  Bibelen /
Markus 14

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Markus 14

  1.  Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds
      Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes
      de med List kunde gribe og ihjelslå ham.
  2.  Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive
      Oprør iblandt Folket."

  3.  Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der,
      medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke
      med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød
      Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.
  4.  Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde:
      "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
  5.  Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede
      Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.
  6.  Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende
      Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
  7.  De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I
      gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
  8.  Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til
      Begravelsen.
  9.  Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden
      Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort,
      omtales til hendes Ihukommelse."

 10.  Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne
      for at forråde ham til dem.
 11.  Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham
      Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at
      forråde ham.

 12.  Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet,
      sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og
      træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"
 13.  Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i
      Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke;
      følger ham;
 14.  og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren
      siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med
      mine Disciple?
 15.  Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der
      skulle I berede det for os."
 16.  Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det,
      således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
 17.  Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
 18.  Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig,
      siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde
      mig."
 19.  De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er
      dog vel ikke mig?"
 20.  Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i
      Fadet
 21.  Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men
      ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var
      godt for det Menneske, om han ikke var født."

 22.  Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav
      dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
 23.  Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle
      deraf.
 24.  Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket
      udgydes for mange.
 25.  Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af
      Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds
      Rige."

 26.  Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget
 27.  Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er
      skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.
 28.  Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder
      til Galilæa."
 29.  Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg
      dog ikke forarges."
 30.  Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne
      Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre
      Gange."
 31.  Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil
      jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.

 32.  Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger
      til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."
 33.  Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte
      at forfærdes og svarlig at ængstes.
 34.  Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden;
      bliver her og våger!"
 35.  Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at
      den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.
 36.  Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk
      fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."
 37.  Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon,
      sover du? Kunde du ikke våge een Time?
 38.  Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden
      er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
 39.  Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
 40.  Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne
      vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
 41.  Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og
      hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen
      forrådes i Synderes Hænder.
 42.  Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

 43.  Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv,
      og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra
      Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
 44.  Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og
      sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham
      sikkert bort!"
 45.  Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi!
      Rabbi!" og han kyssede ham.
 46.  Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.
 47.  Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog
      Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
 48.  Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en
      Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
 49.  Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig
      ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
 50.  Og de forlode ham alle og flyede.
 51.  Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det
      blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
 52.  men han slap Linklædet og flygtede nøgen.

 53.  Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle
      Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen
      hos ham.
 54.  Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård,
      og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
 55.  Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus,
      for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
 56.  Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene
      stemte ikke overens.
 57.  Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
 58.  "Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er
      gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er
      gjort med Hænder."
 59.  Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.
 60.  Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og
      sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"
 61.  Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham
      og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"
 62.  Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen
      sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."
 63.  Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have
      vi længere Vidner nødig?
 64.  I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede
      alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
 65.  Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og
      give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene
      modtoge ham med Slag på Kinden.

 66.  Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af
      Ypperstepræstens Piger,
 67.  og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du
      var med Nazaræeren, med Jesus."
 68.  Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad
      du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.
 69.  Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode
      hos: "Denne er en af dem."
 70.  Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som
      stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også
      en Galilæer."
 71.  Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke
      dette Menneske, om hvem I tale."
 72.  Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu,
      som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du
      fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:14 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/41_14.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free