Bibelen / Lukas 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Lukas 1

  1.  Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de
      Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
  2.  således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets
      Tjenere, have overleveret os:
  3.  så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt
      forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
  4.  for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er
      bleven mundtligt undervist.

  5.  I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af
      Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons
      Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
  6.  Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i
      alle Herrens Bud og Forskrifter.
  7.  Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de
      vare begge fremrykkede i Alder.
  8.  Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde
      Præstetjeneste for Gud,
  9.  tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i
      Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
 10.  Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
 11.  Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre
      Side af Røgelsesalteret.
 12.  Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
 13.  Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er
      hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal
      kalde hans Navn Johannes.
 14.  Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes
      over hans Fødsel;
 15.  thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han
      ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders
      Liv,
 16.  og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
 17.  Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende
      Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for
      at berede Herren et velskikket folk."
 18.  Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi
      jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
 19.  Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står
      for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at
      forkynde dig dette Glædesbudskab.
 20.  Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da
      dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle
      fuldbyrdes i deres Tid,"
 21.  Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han
      tøvede i Templet.
 22.  Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode,
      at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og
      forblev stum.
 23.  Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han
      hjem til sit Hus.
 24.  Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig,
      og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
 25.  "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig
      for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"

 26.  Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en
      By i Galilæa, som hedder Nazareth,
 27.  til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af
      Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
 28.  Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du
      benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
 29.  Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette
      skulde være for en Hilsen.
 30.  Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har
      fundet Nåde hos Gud.
 31.  Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans
      Navn Jesus.
 32.  Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren
      skal give ham Davids, hans Faders Trone.
 33.  Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal
      ikke være Ende på hans Kongedømme."
 34.  Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til,
      efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
 35.  Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme
      over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal
      også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.
 36.  Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin
      Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes
      ufrugtbar.
 37.  Thi intet vil være umuligt for Gud."
 38.  Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter
      dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.

 39.  Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til
      Bjergegnen til en By i Juda.
 40.  Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
 41.  Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret
      i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
 42.  og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt
      Kvinder!  og velsignet er dit Livs Frugt!
 43.  Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til
      mig?
 44.  Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i
      mit Liv med Fryd.
 45.  Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der
      er sagt hende af Herren,"
 46.  Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
 47.  og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
 48.  thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter
      skulle alle Slægter prise mig salig,
 49.  fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er
      helligt;
 50.  og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som
      frygte ham.
 51.  Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere
      hovmodige i deres Hjertes Tanke.
 52.  Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
 53.  Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt
      tomhændede bort.
 54.  Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme
      Barmhjertighed
 55.  imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til
      vore Fædre."
 56.  Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit
      Hjem igen.

 57.  Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og
      hun fødte en Søn.
 58.  Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin
      Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
 59.  Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære
      Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
 60.  Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
 61.  Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med
      dette Navn."
 62.  Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde
      kaldes.
 63.  Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans
      Navn." Og de undrede sig alle.
 64.  Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og
      priste Gud.
 65.  Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt
      dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
 66.  Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad
      mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.

 67.  Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han
      profeterede og sagde:
 68.  "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst
      sit Folk
 69.  og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
 70.  således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra
      fordums Tid,
 71.  en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
 72.  for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin
      hellige Pagt,
 73.  den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
 74.  at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden
      Frygt,
 75.  i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
 76.  Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du
      skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
 77.  for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders
      Forladelse,
 78.  for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset
      fra det høje har besøgt os
 79.  for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for
      at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
 80.  Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i
      Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.