- Project Runeberg -  Bibelen /
Lukas 2

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Lukas 2

  1.  Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser
      Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
  2.  (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding
      i Syrien,)
  3.  Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
  4.  Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa
      til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus
      og Slægt,
  5.  for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som
      var frugtsommelig.
  6.  Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at
      hun skulde føde.
  7.  Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde
      ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

  8.  Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt
      Nattevagt over deres Hjord.
  9.  Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed
      skinnede om dem, og de frygtede såre
 10.  Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder
      eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
 11.  Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i
      Davids By.
 12.  Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt,
      liggende i en Krybbe."
 13.  Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares
      Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
 14.  "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker
      Velbehag!
 15.  Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde
      Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se
      dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
 16.  Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet
      liggende i Krybben.
 17.  Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om
      dette Barn.
 18.  Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt
      til dem af Hyrderne.
 19.  Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
 20.  Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for
      alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til
      dem.

 21.  Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da
      blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før
      han blev undfangen i Moders Liv.

 22.  Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede,
      bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
 23.  som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner
      Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
 24.  og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et
      Par Turtelduer eller to unge Duer.
 25.  Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne
      Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og
      den Helligånd var over ham.
 26.  Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se
      Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
 27.  Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene
      bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
 28.  da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
 29.  "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
 30.  Thi mine Øjne have set din Frelse,
 31.  som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
 32.  et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk
      Israel."
 33.  Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve
      sagte om ham.
 34.  Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se,
      denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et
      Tegn, som imodsiges,
 35.  ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange
      Hjerters Tanker skulle åbenbares."
 36.  Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme;
      hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin
      Mand efter sin Jomfrustand
 37.  og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke
      fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
 38.  Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om
      ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
 39.  Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de
      tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
 40.  Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og
      Guds Nåde var over det.

 41.  Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på
      Påskehøjtiden.
 42.  Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter
      Højtidens Sædvane
 43.  og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem,
      medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
 44.  Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse
      frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og
      Kyndinge.
 45.  Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og
      ledte efter ham.
 46.  Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen,
      hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og
      adspurgte dem.
 47.  Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og
      Svar.
 48.  Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til
      ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og
      jeg have ledt efter dig med Smerte."
 49.  Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke,
      at jeg bør være i min Faders Gerning?"
 50.  Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
 51.  Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og
      hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
 52.  Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og
      Mennesker.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:14 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/42_02.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free