- Project Runeberg -  Bibelen /
Lukas 19

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Lukas 19

  1.  Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
  2.  Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og
      han var rig.
  3.  Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for
      Skaren, fordi han var lille af Vækst.
  4.  Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han
      kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
  5.  Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde
      til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag
      blive i dit Hus."
  6.  Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
  7.  Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for
      at tage Herberge hos en syndig Mand."
  8.  Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen
      af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget
      nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
  9.  Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse
      til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
 10.  thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det
      fortabte."

 11.  Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en
      Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds
      Rige skulde straks komme til Syne.
 12.  Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at
      få Kongemagt og vende tilbage igen.
 13.  Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde
      til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
 14.  Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og
      lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
 15.  Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået
      Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet
      Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide,
      hvad hver havde vundet.
 16.  Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har
      erhvervet ti Pund til.
 17.  Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været
      tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
 18.  Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem
      Pund.
 19.  Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
 20.  Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg
      har haft liggende i et Tørklæde.
 21.  Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du
      tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
 22.  Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde
      Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg
      ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
 23.  hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved
      min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
 24.  Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og
      giver det til ham, som har de ti Pund.
 25.  Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
 26.  Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den,
      som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
 27.  Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde
      være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"

 28.  Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til
      Jerusalem.
 29.  Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved
      det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine
      Disciple og sagde:
 30.  "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme
      derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu
      aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det
      hid!
 31.  Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I
      sige således: Herren har Brug for det."
 32.  Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt
      dem.
 33.  Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse
      I Føllet?"
 34.  Og de sagde: "Herren har Brug for det."
 35.  Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og
      lod Jesus sætte sig derpå.
 36.  Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
 37.  Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget,
      begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj
      Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de
      sagde:
 38.  "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i
      Himmelen, og Ære i det højeste!"
 39.  Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester!
      irettesæt dine Disciple!"
 40.  Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse
      tie, skulle Stenene råbe."

 41.  Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
 42.  "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener
      til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
 43.  Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste
      en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne
      fra;
 44.  og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade
      Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses
      Tid."

 45.  Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som
      solgte,
 46.  og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men
      I have gjort det til en Røverkule."
 47.  Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de
      skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
 48.  Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved
      ham og hørte ham.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:14 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/42_19.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free