Bibelen / Johannes 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Johannes 1

  1.  I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.
  2.  Dette var i Begyndelsen hos Gud.
  3.  Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een
      Ting til af det, som er.
  4.  I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
  5.  Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
  6.  Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
  7.  Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset,
      for at alle skulde tro ved ham.
  8.  Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
  9.  Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til
      Verden.
 10.  Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden
      kendte ham ikke.
 11.  Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
 12.  Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde
      Guds Børn, dem, som tro på hans Navn;
 13.  hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej
      heller af Mands Villie, men af Gud.
 14.  Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans
      Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin
      Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
 15.  Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem
      jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi
      han var før mig."
 16.  Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.
 17.  Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved
      Jesus Kristus.
 18.  Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i
      Faderens Skød, han har kundgjort ham.

 19.  Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og
      Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: "Hvem er
      du?"
 20.  Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke
      Kristus."
 21.  Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er
      jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej."
 22.  Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar,
      som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?"
 23.  Han sagde: "Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner
      Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt."
 24.  Og de vare udsendte fra Farisæerne,
 25.  og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, dersom
      du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?"
 26.  Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med Vand; midt iblandt
      eder står den, I ikke kende,
 27.  han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at
      løse."
 28.  Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.
 29.  Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det
      Guds Lam, som bærer Verdens Synd!
 30.  Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er
      kommen foran mig; thi han var før mig.
 31.  Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for
      Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand."
 32.  Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som en
      Due fra Himmelen, og den blev over ham.
 33.  Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med
      Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og
      blive over, han er den, som døber med den Helligånd.
 34.  Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn."

 35.  Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.
 36.  Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds
      Lam!"
 37.  Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.
 38.  Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han
      til dem: "Hvad søge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi!
      (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?"
 39.  Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og så, hvor han
      opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende
      Time.
 40.  Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt
      ham, var Andreas, Simon Peters Broder.
 41.  Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi
      have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus).
 42.  Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: "Du er
      Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt:
      Petrus).
 43.  Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder
      Filip. Og Jesus siger til ham: "Følg mig!"
 44.  Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.
 45.  Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham,
      hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus,
      Josefs Søn, fra Nazareth."
 46.  Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt være fra Nazareth?"
      Filip siger til ham: "Kom og se!"
 47.  Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det
      er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig."
 48.  Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede
      og sagde til ham: "Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, medens
      du var under Figentræet."
 49.  Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels
      Konge."
 50.  Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig,
      at jeg så dig under Figentræet? Du skal se større Ting end
      disse."
 51.  Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I
      skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op og
      stige ned over Menneskesønnen."