Bibelen / Johannes 7 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Johannes 7

  1.  Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke
      vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
  2.  Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
  3.  Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa,
      for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
  4.  Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være
      åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
  5.  Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
  6.  Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders
      Tid er stedse for Hånden.
  7.  Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner
      om den, at dens Gerninger ere onde.
  8.  Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne
      Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
  9.  Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
 10.  Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også
      selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.

 11.  Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
 12.  Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde:
      "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører
      Mængden."
 13.  Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

 14.  Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i
      Helligdommen og lærte.
 15.  Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have
      Lærdom, da han ikke er oplært?"
 16.  Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans,
      som sendte mig.
 17.  Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er
      fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
 18.  Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som
      søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke
      Uret i ham.
 19.  Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven.
      Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
 20.  Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
 21.  Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I
      undre eder alle derover.
 22.  Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men
      fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
 23.  Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov
      ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et
      helt Menneske rask på en Sabbat?
 24.  Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"

 25.  Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de
      søge at slå ihjel?
 26.  Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon
      Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
 27.  Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender
      ingen, hvorfra han er."
 28.  Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde:
      "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg
      ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke
      kende.
 29.  Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
 30.  De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans
      Time var endnu ikke kommen.
 31.  Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus
      kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"

 32.  Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og
      Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe
      ham.
 33.  Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg
      bort til den, som sendte mig.
 34.  I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er,
      kunne I ikke komme."
 35.  Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi
      ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte
      iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
 36.  Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og
      ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
 37.  Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og
      sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!
 38.  Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har
      sagt, flyde levende Vandstrømme:"
 39.  Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham,
      skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus
      endnu ikke var herliggjort.

 40.  Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er
      sandelig Profeten."
 41.  Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da
      Kristus kommer fra Galilæa?
 42.  Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra
      Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
 43.  Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
 44.  Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.

 45.  Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse
      sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
 46.  Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som
      dette Menneske."
 47.  Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
 48.  Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af
      Farisæerne?
 49.  Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
 50.  Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af
      dem, sagde til dem:
 51.  "Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham
      og får at vide, hvad han gør?"
 52.  De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og
      se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."