Bibelen / Johannes 19 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Johannes 19

  1.  Nu tog da Pilatus Jesus og lod ham hudstryge.
  2.  Og Stridsmændene flettede en Krone af Torne og satte den på hans
      Hoved og kastede en Purpurkappe om ham, og de gik hen til ham og
      sagde:
  3.  "Hil være dig, du Jødernes Konge!" og de sloge ham i Ansigtet.
  4.  Og Pilatus gik atter ud, og han siger til dem: "Se, jeg fører
      ham ud til eder, for at I skulle vide, at jeg finder ingen Skyld
      hos ham."
  5.  Da gik Jesus ud med Tornekronen og Purpurkappen på. Og han siger
      til dem: "Se, hvilket Menneske!"
  6.  Da nu Ypperstepræsterne og Svendene så ham, råbte de og sagde:
      "Korsfæst! korsfæst!" Pilatus siger til dem: "Tager I ham og
      korsfæster ham; thi jeg finder ikke Skyld hos ham."
  7.  Jøderne svarede ham: "Vi have en Lov, og efter denne Lov er han
      skyldig at dø, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn."
  8.  Da Pilatus nu hørte dette Ord, blev han endnu mere bange.
  9.  Og han gik ind igen i Borgen og siger til Jesus: "Hvorfra er
      du?"  Men Jesus gav ham intet Svar.
 10.  Pilatus siger da til ham: "Taler du ikke til mig? Ved du ikke,
      at jeg har Magt til at løslade dig, og at jeg har Magt til at
      korsfæste dig?"
 11.  Jesus svarede: "Du havde aldeles ingen Magt over mig, dersom den
      ikke var givet dig ovenfra; derfor har den, som overgav mig til
      dig, større Synd."
 12.  Derefter forsøgte Pilatus at løslade ham. Men Jøderne råbte og
      sagde: "Dersom du løslader denne, er du ikke Kejserens Ven. Hver
      den, som gør sig selv til Konge, sætter sig op imod Kejseren."
 13.  Da Pilatus hørte disse Ord, førte han Jesus ud og satte sig på
      Dommersædet, på det Sted, som kaldes Stenlagt, men på Hebraisk
      Gabbatha;
 14.  men det var Beredelsens dag i Påsken, ved den sjette Time. Og
      han siger til Jøderne: "Se, eders Konge!"
 15.  De råbte nu: "Bort, bort med ham! korsfæst ham!" Pilatus siger
      til dem: "Skal jeg korsfæste eders Konge?" Ypperstepræsterne
      svarede: "Vi have ingen Konge uden Kejseren."
 16.  Så overgav han ham da til dem til at korsfæstes. De toge nu
      Jesus;

 17.  og han bar selv sit Kors og gik ud til det såkaldte
      "Hovedskalsted", som hedder på Hebraisk Golgatha,
 18.  hvor de korsfæstede ham og to andre med ham, en på hver Side,
      men Jesus midt imellem.
 19.  Men Pilatus havde også skrevet en Overskrift og sat den på
      Korset. Men der var skrevet:"Jesus af Nazareth, Jødernes Konge."
 20.  Denne Overskrift læste da mange af Jøderne; thi det Sted, hvor
      Jesus blev korsfæstet, var nær ved Staden; og den var skreven på
      Hebraisk, Latin og Græsk.
 21.  Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: "Skriv ikke:
      Jødernes Konge, men: Han sagde: Jeg er Jødernes Konge."
 22.  Pilatus svarede: "Hvad jeg skrev, det skrev jeg."
 23.  Da nu Stridsmændene havde korsfæstet Jesus, toge de hans Klæder
      og gjorde fire Dele, een Del for hver Stridsmand, og ligeledes
      Kjortelen; men Kjortelen var usyet, vævet fra øverst helt
      igennem.
 24.  Da sagde de til hverandre: "Lader os ikke sønderskære den, men
      kaste Lod om den, hvis den skal være;" for at Skriften skulde
      opfyldes, som siger: "De delte mine Klæder imellem sig og
      kastede Lod om mit Klædebon." Dette gjorde da Stridsmændene.
 25.  Men ved Jesu Kors stod hans Moder og hans Moders Søster, Maria,
      Klopas's Hustru, og Maria Magdalene.
 26.  Da Jesus nu så sin Moder og den Discipel, han elskede, stå hos,
      siger han til sin Moder: "Kvinde! se, det er din Søn."
 27.  Derefter siger han til Disciplen: "Se, det er din Moder." Og fra
      den time tog Disciplen hende hjem til sit.
 28.  Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at
      Skriften skulde opfyldes, siger han: "Jeg tørster."
 29.  Der stod et Kar fuldt af Eddike; de satte da en Svamp fuld af
      Eddike på en Isopstængel og holdt den til hans Mund.
 30.  Da nu Jesus havde taget Eddiken, sagde han:"Det er fuldbragt;"
      og han bøjede Hovedet og opgav Ånden.

 31.  Da det nu var Beredelsesdag, bade Jøderne Pilatus om, at Benene
      måtte blive knuste og Legemerne nedtagne, for at de ikke skulde
      blive på Korset Sabbaten over; thi denne Sabbatsdag var stor.
 32.  Da kom Stridsmændene og knuste Benene på den første og på den
      anden; som vare korsfæstede med ham.
 33.  Men da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste
      de ikke hans Ben.
 34.  Men en af Stridsmændene stak ham i Siden med et Spyd, og straks
      flød der Blod og Vand ud.
 35.  Og den, der har set det, har vidnet det, og hans Vidnesbyrd er
      sandt, og han ved, at han siger sandt, for at også I skulle tro.
 36.  Thi disse Ting skete, for at Skriften skulde opfyldes: "Intet
      Ben skal sønderbrydes derpå".
 37.  Og atter et andet Skriftord siger: "De skulle se hen til ham,
      hvem de have gennemstunget."

 38.  Men Josef fra Arimathæa, som var en Jesu Discipel, dog lønligt,
      af Frygt for Jøderne, bad derefter Pilatus om, at han måtte tage
      Jesu Legeme, og Pilatus tillod det. Da kom han og tog Jesu
      Legeme.
 39.  Men også Nikodemus, som første Gang var kommen til Jesus om
      Natten, kom og bragte en Blanding af Myrra og Aloe, omtrent
      hundrede Pund.
 40.  De toge da Jesu Legeme og bandt det i Linklæder med de
      vellugtende Urter, som Jødernes Skik er at fly Lig til Jorde.
 41.  Men der var på det Sted, hvor han blev korsfæstet, en Have, og i
      Haven en ny Grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt.
 42.  Der lagde de da Jesus, for Jødernes Beredelses dags Skyld,
      efterdi Graven var nær.