- Project Runeberg -  Bibelen /
Apostelenes gerninger 11

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Apostelenes gerninger 11

  1.  Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at
      også Hedningerne havde modtaget Guds Ord.
  2.  Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen
      med ham og sagde:
  3.  "Du er gået ind til uomskårne Mænd og har spist med dem."
  4.  Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:
  5.  "Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg så i en Henrykkelse et Syn,
      noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire
      Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.
  6.  Jeg stirrede på den og betragtede den og så da Jordens
      firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
  7.  Og jeg hørte også en Røst, som sagde til mig: Stå op, Peter,
      slagt og spis!
  8.  Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget
      vanhelligt eller urent i min Mund.
  9.  Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har
      renset, holde du ikke for vanhelligt!
 10.  Og dette skete tre Gange; så blev det igen alt sammen draget op
      til Himmelen.
 11.  Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg
      var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.
 12.  Men Ånden sagde til mig, at jeg skulde gå med dem uden at gøre
      Forskel. Men også disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind
      i Mandens Hus.
 13.  Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen stå i hans
      Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter
      hente!
 14.  Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal
      frelses.
 15.  Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligånd på dem
      ligesom også på os i Begyndelsen.
 16.  Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte
      med Vand, men I skulle døbes med den Helligånd.
 17.  Når altså Gud gav dem lige Gave med os, da de troede på den
      Herre Jesus Kristus,hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre
      Gud?"
 18.  Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og
      sagde: "Så har Gud også givet Hedningerne Omvendelsen til Liv."

 19.  De, som nu vare blevne adspredte på Grund af den Trængsel, som
      opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og
      Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til
      Jøder alene.
 20.  Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom
      til Antiokia og talte også til Grækerne og forkyndte Evangeliet
      om den Herre Jesus.
 21.  Og Herrens Hånd var med dem, og et stort Antal blev troende og
      omvendte sig til Herren.
 22.  Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de
      sendte Barnabas ud til Antiokia.
 23.  Da han nu kom derhen og så Guds Nåde, glædede han sig og
      formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.
 24.  Thi han var en god Mand og fuld af den Helligånd og Tro. Og en,
      stor Skare blev ført til Herren.
 25.  Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt
      ham, førte han ham til Antiokia.
 26.  Og det skete, at de endog et helt År igennem færdedes sammen i
      Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i
      Antiokia bleve kaldte Kristne.

 27.  Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia
 28.  Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden,
      at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken
      også kom under Klaudius.
 29.  Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget
      til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
 30.  hvilket de også gjorde, og de sendte det til de Ældste ved
      Barnabas og Saulus's Hånd.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:15 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/44_11.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free