Bibelen / Apostelenes gerninger 14 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Apostelenes gerninger 14

  1.  Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes
      Synagoge og talte således, at en stor Mængde,både af Jøder og
      Grækere, troede.
  2.  Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind
      og satte ondt i dem imod Brødrene.
  3.  De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i
      Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og
      Undere ske ved deres Hænder.
  4.  Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre
      med Apostlene.

  5.  Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med
      samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,
  6.  og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i
      Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
  7.  og der forkyndte de Evangeliet.
  8.  Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam
      fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.
  9.  Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at
      han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:
 10.  "Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.
 11.  Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres
      Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse
      stegne ned til os."
 12.  Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var
      den, som førte Ordet.
 13.  Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre
      og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
 14.  Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de
      deres Klæder og sprang ind i Skaren,
 15.  råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også
      Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder
      Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende
      Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der
      er i dem;
 16.  han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre
      deres egne Veje,
 17.  ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han
      gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og
      mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."
 18.  Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt
      Skarerne fra at ofre til dem.
 19.  Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte
      Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den
      Tro, at han var død.
 20.  Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i
      Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

 21.  Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange
      Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
 22.  og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i
      Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.
 23.  Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem,
      overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde
      givet deres Tro.
 24.  Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
 25.  Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
 26.  Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne
      overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.
 27.  Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte
      de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde
      åbnet en Troens Dør for Hedningerne.
 28.  Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.