Bibelen / Romerne 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Romerne 1

  1.  Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel ifølge Kald, udtagen til at
      forkynde Guds Evangelium,
  2.  hvilket han forud forjættede ved sine Profeter i hellige
      Skrifter,
  3.  om hans Søn, født af Davids Sæd efter Kødet,
  4.  kraftelig bevist som Guds Søn efter Helligheds Ånd ved
      Opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre,
  5.  ved hvem vi have fået Nåde og Apostelgerning til at virke
      Tros-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld,
  6.  iblandt hvilke også I ere Jesu Kristi kaldede:
  7.  Til alle Guds elskede, som ere i Rom, kaldede hellige. Nåde være
      med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

  8.  Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi
      eders Tro omtales i den hele Verden.
  9.  Thi Gud er mit Vidne, hvem jeg i min Ånd tjener i hans Søns
      Evangelium, hvor uafladeligt jeg kommer eder i Hu,
 10.  idet jeg bestandig i mine Bønner beder om, at jeg dog endelig
      engang måtte få Lykke til Ved Guds Villie at komme til eder.
 11.  Thi jeg længes efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder
      nogen åndelig Nådegave, for at I måtte styrkes,
 12.  det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens
      Tro, både eders og min.
 13.  Og jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at jeg
      ofte har sat mig for at komme til eder (men hidindtil er jeg
      bleven forhindret), for at jeg måtte få nogen Frugt også iblandt
      eder, ligesom iblandt de øvrige Hedninger.
 14.  Både til Grækere og Barbarer, både til vise og uforstandige står
      jeg i Gæld.
 15.  således er jeg, hvad mig angår, redebon til at forkynde
      Evangeliet også for eder, som ere i Rom.
 16.  Thi jeg skammer mig ikke ved Evangeliet; thi det er en Guds
      Kraft til Frelse for hver den, som tror, både for Jøde først og
      for Græker.
 17.  Thi deri åbenbares Guds Retfærdighed af Tro for Tro, som der er
      skrevet: "Men den retfærdige skal leve af Tro."

 18.  Thi Guds Vrede åbenbares fra Himmelen over al Ugudelighed og
      Uretfærdighed hos Mennesker, som holde Sandheden nede ved
      Uretfærdighed;
 19.  thi det, som man kan vide om Gud, er åbenbart iblandt dem; Gud
      har jo åbenbaret dem det.
 20.  Thi hans usynlige Væsen, både hans evige Kraft og
      Guddommelighed, skues fra Verdens Skabelse af, idet det forstås
      af hans Gerninger, så at de have ingen Undskyldning.
 21.  Thi skønt de kendte Gud, så ærede eller takkede de ham dog ikke
      som Gud, men bleve tåbelige i deres Tanker, og deres
      uforstandige Hjerte blev formørket.
 22.  Idet de påstode at være vise, bleve de Dårer
 23.  og omskiftede den uforkrænkelige Guds Herlighed med et Billede i
      Lighed med et forkrænkeligt Menneske og Fugle og firføddede og
      krybende dyr.

 24.  Derfor gav Gud dem hen i deres Hjerters Begæringer til Urenhed,
      til at vanære deres Legemer indbyrdes,
 25.  de, som ombyttede Guds Sandhed med Løgnen og dyrkede og tjente
      Skabningen fremfor Skaberen, som er højlovet i Evighed! Amen.
 26.  Derfor gav Gud dem hen i vanærende Lidenskaber; thi både deres
      Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige,
 27.  og ligeså forlode også Mændene den naturlige Omgang med Kvinden
      og optændtes ideres Brynde efter hverandre, så at Mænd øvede
      Uterlighed med Mænd og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde
      sig, på sig selv.
 28.  Og ligesom de forkastede af have Gud i Erkendelse, således gav
      Gud dem hen i et forkasteligt Sind til at gøre det usømmelige,
 29.  opfyldte med al Uretfærdighed, Ondskab, Havesyge, Slethed; fulde
      af Avind, Mord, Kiv, Svig, Ondsindethed;
 30.  Øretudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige;
      Pralere, opfindsomme på ondt, ulydige mod Forældre,
 31.  uforstandige, troløse, ukærlige, ubarmhjertige;
 32.  - hvilke jo, skønt de erkende Guds retfærdige Dom, at de, der
      øve sådanne Ting, fortjene Døden, dog ikke alene gøre det, men
      også give dem, som øve det, deres Bifald.