- Project Runeberg -  Bibelen /
Romerne 8

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Romerne 8

  1.  Så er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus
      Jesus.
  2.  Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og
      Dødens Lov.
  3.  Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved
      Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt
      Køds Lighed og for Syndens Skyld og således domfældte Synden i
      Kødet,
  4.  for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter
      Kødet, men efter Ånden.
  5.  Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men
      de, som lade sig lede af Ånden, hige efter det åndelige.
  6.  Thi Kødets Higen er Død, men Åndens Higen er Liv og Fred,
  7.  efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds
      Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.
  8.  Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.
  9.  I derimod ere ikke i Kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor
      i eder. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikke
      til.
 10.  Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt på Grund at
      Synd, men Ånden er Liv på Grund af Retfærdighed.
 11.  Men om hans Ånd, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da
      skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre også
      eders dødelige Legemer ved sin Ånd, som bor i eder.

 12.  Altså, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, så at vi skulde
      leve efter Kødet;
 13.  thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom I ved
      Ånden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.
 14.  Thi så mange som drives af Guds Ånd, disse ere Guds Børn.
 15.  I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtoge
      en Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader!
 16.  Ånden selv vidner med vor Ånd, at vi ere Guds Børn.
 17.  Men når vi ere Børn, ere vi også Arvinger, Guds Arvinger og
      Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at
      herliggøres med ham.

 18.  Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at
      regne imod den Herlighed, som skal åbenbares på os.
 19.  Thi Skabningens Forlængsel venter på Guds Børns Åbenbarelse.
 20.  Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin
      Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,
 21.  med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fra
      Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.
 22.  Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen
      i Veer indtil nu.
 23.  Dog ikke det alene, men også vi selv, som have Åndens
      Førstegrøde, også vi sukke ved os selv, idet vi forvente en
      Sønneudkårelse, vort Legemes Forløsning.
 24.  Thi i Håbet bleve vi frelste. Men et Håb, som ses, er ikke et
      Håb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige håbe det?
 25.  Men dersom vi håbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med
      Udholdenhed.
 26.  Og ligeledes kommer også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi
      vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Ånden
      selv går i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.
 27.  Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Åndens Higen er, at
      den efter Guds Villie går i Forbøn for hellige.

 28.  Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske
      Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
 29.  Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive
      ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være
      førstefødt iblandt mange Brødre.
 30.  Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem, han
      kaldte, dem retfærdiggjorde han også; men dem, han
      retfærdiggjorde, dem herliggjorde han også.

 31.  Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da
      være imod os?
 32.  Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os
      alle, hvorledes skulde han ikke også med ham skænke os alle
      Ting?
 33.  Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.
 34.  Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja,
      meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Hånd, som også
      går i Forbøn for os.
 35.  Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller
      Angst eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare
      eller Sværd?
 36.  som der er skrevet: "For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi
      bleve regnede som Slagtefår."
 37.  Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
 38.  Thi jeg er vis på, at hverken Død eller Liv eller Engle eller
      Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller
      Kræfter
 39.  eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal
      kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:16 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/45_08.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free