- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Korinterne 9

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Korinterne 9

  1.  Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus,
      vor Herre? er I ikke min Gerning i Herren?
  2.  Er jeg ikke Apostel for andre, så er jeg det dog i det mindste
      for eder; thi Seglet på min Apostelgerning ere I i Herren.
  3.  Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.
  4.  Have vi ikke Ret til at spise og drikke?
  5.  Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som
      også de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?
  6.  Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at
      arbejde?
  7.  Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig på egen Sold? Hvem planter en
      Vingård og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og
      nyder ikke af Hjordens Mælk?
  8.  Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke
      også Loven dette?
  9.  Thi i Mose Lov er der skrevet: "Du må ikke binde Munden til på
      en Okse, som tærsker." Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,
 10.  eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor
      Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i
      Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.
 11.  Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort,
      om vi høste eders timelige?
 12.  Dersom andre nyde sådan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere?
      Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi tåle alt, for at vi
      ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.
 13.  Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, få deres
      Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med
      Alteret?
 14.  Således har også Herren forordnet for dem, som forkynde
      Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.
 15.  Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver
      dog ikke dette, for at det skal ske således med mig; thi jeg vil
      hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.
 16.  Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig
      af; der påligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg
      ikke forkynder det!
 17.  Gør jeg nemlig dette af fri Villie, så får jeg Løn; men har jeg
      imod min Villie fået en Husholdning betroet,
 18.  hvad er da min Løn? For at jeg, når jeg forkynder Evangeliet,
      skal fremsætte det for intet, så at jeg ikke gør Brug af min Ret
      i Evangeliet.

 19.  Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv
      til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.
 20.  Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vinde
      Jøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selv
      er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;
 21.  dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er uden
      Lov for God, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem,
      som ere uden for Loven.
 22.  Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde
      vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i
      ethvert Fald kunde frelse nogle.
 23.  Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive
      meddelagtig deri.

 24.  Vide I ikke, at de, som løbe på Banen, løbe vel alle, men ikkun
      een får Prisen? Således skulle I løbe, for at I kunne vinde den.
 25.  Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu
      vel for at få en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.
 26.  Jeg løber derfor ikke som på det uvisse jeg fægter som en, der
      ikke slår i Luften;
 27.  men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikke
      jeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:16 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/46_09.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free